Du skal sidde stille! Du skal spise nu! Du skal op nu!
Siden vi var små og skulle lære at sidde stille ved bordet, række hånden op og “opføre os ordentligt”, har vi langsomt lært at ignorere kroppen. Vi blev dygtige til at høre efter, tænke os om, tage os sammen – og tilsvarende dårlige til at mærke, hvordan vi egentlig havde det.
Det moderne menneske har ofte en ret svag forbindelse til kroppen. Vi lever fra halsen og op, med hovedet fuld af opgaver, møder, madplaner og småbekymringer. Kroppen følger med – men den bliver tit ignoreret, indtil den råber så højt, at vi ikke længere kan overhøre den. Og det er lidt ærgerligt, for kroppen er faktisk ret god til at sende beskeder, hvis vi gider lytte.
Ikke alle mærker deres krop lige meget
Derfor får du her en lille liste: 7 tegn på at du kunne have brug for massage. Ikke som en diagnose eller en “to do” – men som en venlig påmindelse om, at du også har en ryg, der ikke skal føles som en bøjle, eller en nakke, der fortjener bedre end spænding 24/7.
Vi lover, at du vil kunne mærke dig selv og din krop lidt bedre bagefter. Og hvis du ikke synes, det passer på dig? Så kan det faktisk godt være det stærkeste tegn af dem alle.

1. Du vågner ofte øm og stiv i kroppen
Hvis du vågner med en krop, der føles som om den har sovet på en skruetrækker, er det ikke bare “alderen” eller en dårlig madras. Det er et tegn på, at spændinger har fået lov at bygge sig op over tid – ofte uden at du har bemærket det.
Nattesøvnen burde være den tid, hvor kroppen restituerer og løsner op. Men hvis du sover anspændt eller med muskler i forsvarsposition, vågner du ikke udhvilet – du vågner træt og låst. Massage kan hjælpe med at blødgøre de områder, der spænder mest, og skabe mere balance i kroppen, så du starter dagen med lidt mere bevægelighed og lidt mindre irritation.

2. Du har ofte hovedpine eller spændinger i kæben
Hovedpine kommer ikke altid fra selve hovedet. Spændinger i nakke, skuldre og kæbe kan sætte sig som tryk i kraniet, som dunkende tindinger eller som den der “stramme hjelm”-følelse. Og hvis du bider tænderne sammen, både bogstaveligt og billedligt, er det måske ikke så mærkeligt.
Massage kan løsne de spændte muskler, som trækker i kæben eller presser op mod hovedet. Mange oplever, at selv langvarig eller uforklarlig hovedpine mindskes, når de får løsnet op i de dybereliggende spændinger. Du kan altså få ro i hovedet – ved at tage dig af kroppen.
3. Du føler dig stresset og har svært ved at slappe af eller sove dårligt
Når tankerne ikke vil tie stille, og kroppen føles som en konstant alarmknap, er det sjældent, du lander blødt i søvnen. Stress sætter sig ikke kun mentalt – det præger hele dit nervesystem, spænder musklerne og gør det svært at trække vejret helt ned i maven.
Massage virker direkte på det parasympatiske nervesystem – den del af dig, der står for ro, fordøjelse og genopladning. Du mærker det måske allerede på briksen, når skuldrene pludselig falder lidt ned og vejrtrækningen bliver dybere. Den følelse? Den hjælper dig med at sove, tænke klarere og tage bedre beslutninger. Også dem der handler om at passe på dig selv.

4. Du har stillesiddende eller ensformigt arbejde
Man behøver ikke være fysisk arbejdende for at blive fysisk belastet. Tværtimod. Hvis du tilbringer størstedelen af din dag foran en skærm, siddende med samme stilling i timevis – ofte med hovedet let fremskudt, skuldrene oppe ved ørerne og hånden fastlåst om musen – så slider det på kroppen.
Stillesiddende arbejde fører ofte til spændinger i nakke, skuldre og lænd, og det kan sætte sig som stivhed, ubehag og til sidst smerter. Massage kan hjælpe med at løsne op i de områder, du ikke engang lagde mærke til, var spændte. Det er ikke dovenskab, det er vedligeholdelse. Din krop er dit vigtigste arbejdsredskab – også selvom det ikke er den, du taster med.
5. Du dyrker sport – eller er lige begyndt
Motion er sundt, men muskler, sener og bindevæv har brug for opmærksomhed, når du presser dem. Det gælder uanset om du træner op til et maraton eller netop har fået overbevist dig selv om, at du burde begynde at røre dig igen.
Massage fremmer restitution, øger blodgennemstrømningen og kan forebygge skader – især overbelastninger og muskulære ubalancer. Det hjælper også kroppen med at give slip, så du ikke går rundt og spænder op længe efter træningen er slut. Du investerer tid i træning – hvorfor ikke også investere i restitution?

6. Du har ondt uden en klar forklaring
Det gør ondt. Ikke voldsomt, men vedvarende. I ryggen, hoften, skulderen – du ved ikke hvorfor, og måske har du endda været forbi lægen, som ikke fandt noget. Det kan være frustrerende at mangle en diagnose – men det betyder ikke, at du skal finde dig i smerten.
Meget ofte skyldes diffuse smerter muskelspændinger, kompensation eller fastlåst bindevæv. En dygtig massør kan finde de områder, der trækker i kroppen uden du ved det – og løsne op, så du mærker lettelsen næsten med det samme. Forklaring eller ej: Du må gerne få det bedre.
7. Du har fortjent det! Forkæl dig selv
Nogle gange er den bedste grund til massage, at der ikke behøver være en grund. Du er ikke nødt til at vente på, at det gør ondt, at du er stresset eller har sovet dårligt. Massage kan også være ren selvomsorg – et pusterum, hvor du ikke skal præstere, svare på noget eller tænke fremad.
Det er tid til at mærke kroppen, blive rørt i ordets bedste forstand, og tage imod noget godt – bare fordi du har lyst. Du behøver ikke en forklaring for at passe på dig selv. Du må godt. Du skal faktisk.

Tør du mærke din krop igen?
Vi har oplevet mange af vores førstegangsklienter udbryde forskellige ting efter første massage. “WOW, jeg kan mærke mine skuldre”, “Øj, det er som om jeg kan mærke hele kroppen igen”, “Jeg har det som om jeg svæver”, “Jeg anede ikke jeg var så spændt og øm”
Altsammen bevidning på den effekt og evne til at skabe forbindelse til kroppen igen, som massage kan have. Du får ikke alene løsnet op for stive muskler, du får også større kropsbevidsthed igen. Og kropsbevidsthed fører til mere indre wellness!
Vi du tage springet og finde ud af hvad din krops tilstand er, så book en tid til massage i København hos os eller en anden dygtig massør.
Jeg er sikker på din krop vil elske dig for det!

Skrevet af Rasmus Ramskov
Udd. massør & Kropsterapeut og ejer af God Krop og In2Nature. Krop, sundhed og psykologi har altid været af stor interesse for mig. Jeg er RAB godkendt og uddannet sportseducation.dk, Innowell.dk, DDZ og Axelsons.
Medlem af Dansk Behandlerforbund





