Body SDS – hvad er det, og hvem kan have gavn af det?
En grundig gennemgang af metoden, teknikkerne og hvornår Body SDS giver mening
En behandling der arbejder med det du ikke kan sætte ord på
Der sidder noget i dig, du ikke rigtig kan sætte ord på. Ikke en konkret smerte, ikke noget du kan pege på og sige “der gør det ondt”. Mere en fasthed. En kronisk anspændthed du er så vant til, at du næsten ikke bemærker den mere.
Kroppen holder noget tilbage – men hvad, og hvorfor, er sværere at svare på.
Det er præcis det lag Body SDS som behandlingsform arbejder med.
Body SDS er ikke massage i klassisk forstand, og det er heller ikke psykoterapi.
Det er en helhedsorienteret kropsterapeutisk metode, udviklet i Danmark over tre generationer, der bruger en kombination af manuelle teknikker, åndedrætsarbejde og samtale til at arbejde med kroppen som et samlet system – fysisk, psykisk og mentalt.
Behandlingen søger årsagen frem for symptomet og forsøger at forstå kroppen i dens helhed frem for at behandle enkeltdele isoleret.
Kort sagt
Hvad er Body SDS?
Body SDS er en forkortelse for Body Self Development’s System. Det er et dansk behandlingssystem der er grundlagt i København i slutningen af 1940’erne og siden videreudviklet gennem tre generationer.
Systemet bygger på den grundlæggende forståelse at krop og psyke ikke er to adskilte størrelser – og at spændinger og smerter i kroppen sjældent udelukkende har en fysisk årsag.
En af de centrale idéer bag Body SDS er at årsagen til en given udfordring tit befinder sig et andet sted end der, hvor den viser sig. Smerter i lænden kan hænge sammen med spændingsmønstre i hofterne.
Nakkespændinger kan forværres af en anspændthed i brystkassen der stammer fra kronisk overfladisk vejrtrækning.
Det er ikke alternativmedicin i den forstand at Body SDS afviser fysisk viden om kroppen.
Tværtimod bygger systemet på gennemprøvede teorier om muskler, led, kredsløb, nervesystem og fasciestrukturer – kombineret med en anerkendelse af at kroppen altid er et helt menneske, ikke en mekanisk konstruktion der kan repareres del for del.
Historien bag metoden
Body SDS har sin oprindelse hos Erland Hartung, snedker og selvlært behandler, der begyndte at arbejde med kroppen i slutningen af 1940’erne i København.
Det banebrydende ved hans tilgang var at han kombinerede fysiologisk behandling med samtale og ernæringsterapi på et tidspunkt, hvor det var usædvanligt.
Hans yngste søn Ole Kåre Føli voksede op med metoderne og overtog som 27-årig faderens klinik.
Han videreudviklede systemet og var med til at udbrede det via kurser og foredrag. Ole Kåre Føli har blandt andet arbejdet med professionelle cykelryttere under Tour de France, herunder Bjarne Riis’ hold.
Tredje generation er Andrrew E. E. Mogensen, Ole Kåre Følis søn, der som 15-årig var selvstændig behandler og siden har stået for at integrere træningsdelen i Body SDS-systemet.
Han er europamester i karate og har en dyb praktisk forståelse for kroppens biomekanik og bevægemønstre.
I dag har Body SDS sit center i Parken i København og uddanner behandlere over hele landet.
De tre søjler i en Body SDS-behandling
En Body SDS-session er ikke bygget op som en standard massagebehandling. Der er ingen fast rækkefølge der altid gælder – behandlingen tilpasses klienten og det der viser sig undervejs. Men der er tre kerneelementer der går igen.
Den pulserende massageteknik
Det mest karakteristiske tekniske element i Body SDS er den pulserende massageteknik.
I modsætning til klassisk sportsmassage, der arbejder med vedvarende tryk og stræk, bruger Body SDS-behandleren rytmiske, pulserende bevægelser der sætter gang i kredsløbet og aktiverer en gennemstrømning i kroppen.
Den pulserende tilgang arbejder ikke kun overfladisk. Der arbejdes med musklernes dybere lag, med leddenes bevægelighed og med seners og fasciers tilstand.
Behandlingen inkluderer ledbevægelse der løsner stive led og genopretter bevægefriheden, og den kombineres med de øvrige teknikker afhængigt af hvad kroppen kalder på.
Åndedrætsteknikker
Åndedrættet spiller en central rolle i Body SDS – ikke som pynt, men som et konkret terapeutisk redskab.
Ved stress, kronisk spænding og smerte forskydes vejrtrækningen typisk til at blive overfladisk og siddende højt i brystet.
Det er en fysiologisk reaktion der fastholder nervesystemet i en form for beredskabstilstand: muskler forbliver let aktiverede, blodtrykket falder ikke til ro, og kroppen sender fortsat signaler om at noget er galt – selv når den umiddelbare fare er ophørt.
Under behandlingen arbejder terapeuten aktivt med klientens vejrtrækning. Det kan handle om at lede opmærksomheden hen på åndedrættet, at guide klienten i at trække vejret dybere, at mærke hvad der sker i kroppen når udåndingen slippes fuldt ud.
Det er ikke vejrtrækningsøvelser i meditativ forstand. Det er et redskab til at åbne op for spændinger der sidder fast, og til at aktivere det parasympatiske nervesystem – kroppens eget afspændingssystem.
Akupressur og zonetryk
Body SDS har udviklet sine egne akupressur- og zonetrykteknikker der anvendes på specifikke punkter i kroppen. Disse teknikker arbejder med kroppens reflekszoner og med punkter der kan have indvirkning på organers funktion og nervesystemets tilstand.
Det er en del af behandlingen der adskiller sig tydeligst fra klassisk massagepraksis, og det er samtidig det element der måske er sværest at forklare i udelukkende anatomiske termer.
I praksis oplever mange klienter at tryk på bestemte punkter frigiver spændinger der sidder langt fra selve trykpunktet – eller at der opstår reaktioner i form af vejrtrækningsforandringer, varme eller muskelrespons.
Samtale – som en naturlig del
Body SDS er ikke psykoterapi. Men behandlingen anerkender at kroppen bærer på livshistorie.
Spændingsmønstre kan have en fysisk årsag – en skade, en overbelastning, en dårlig arbejdsstilling. Men de kan også hænge tæt sammen med, hvordan vi har levet: perioder med høj belastning, svære oplevelser, langvarig stress, tab. Alt det sætter sig i kroppen.
Under behandlingen kan der opstå behov for dialog – ikke som en planlagt samtaleterapisession, men som en naturlig del af det der sker, når kroppen begynder at slippe. Klienten bestemmer selv i hvor høj grad samtalen er en del af sessionen.
Hvad adskiller Body SDS fra klassisk massage?
Symptom vs. årsag
Klassisk massagebehandling – hvad enten det er sportsmassage, wellnessmassage eller triggerpunktbehandling – arbejder primært med symptomet. Der er ondt i nakken, og behandleren arbejder med nakken.
Det er ikke en svaghed. Det er den tilgang der giver mening i langt de fleste situationer, og den er klinisk velbegrundet.
Body SDS søger årsagen. Hvis nakken er spændt, spørger Body SDS-terapeuten: hvad driver den spænding? Er det en muskulær overbelastning, en stilling der gentages, en spænding der er vandret op fra skulderbæltet og brystkassen – eller er der noget i nervesystemets tilstand der hele tiden genfylder det der løsnes?
Det er ikke to modsætninger. Det er to lag der supplerer hinanden.
Passiv modtagelse vs. aktiv deltagelse
I en klassisk massagebehandling er klienten passiv. Behandleren gør noget ved kroppen. Det er præcis det der giver massage sin effekt: direkte manipulation af væv, aktivering af nervesystemets afspændingsrespons, nedsættelse af muskeltonus.
I en Body SDS-behandling er klienten mere aktiv – ikke nødvendigvis i form af bevægelse, men i form af opmærksomhed. Terapeuten arbejder med kroppen og stiller spørgsmål til hvad klienten mærker. Hvad sker der med vejrtræk når der trykkes her? Hvor mærkes det?
Det gør klienten til en deltager i processen frem for udelukkende en modtager. Mange beskriver det som mere forankrende og mere interessant end klassisk massage – men også mere krævende.
Helheden frem for enkeltdelen
Klassisk massage arbejder ofte målrettet: der er spændinger i skulderen, og skulderen behandles grundigt. Body SDS arbejder med hele kroppen i samme session – og ser kroppen som et system der er indbyrdes forbundet.
Hoften påvirker lænden. Brystkassen påvirker skulderen. Maveregionen kan indeholde spændinger der hænger tæt sammen med kronisk stress og fordøjelsesbesvær. Behandlingen er ikke opdelt i separate zoner.
Krop og psyke som én enhed
Body SDS bygger på den forståelse at krop og psyke ikke er adskilt – at følelsesmæssige tilstande sætter sig i kroppen som spænding, og at fysiske spændinger kan have indvirkning på humør, energi og mentalt overskud.
Det er ikke alternativt at tænke sådan. Det er i stadig større grad underbygget af forskning i psykoneuroimmunologi, vagusnerven og kroppens stressresponssystem.
Hvad sker der fysiologisk?
Kredsløb og lymfecirkulation
Den pulserende massageteknik kombineret med ledbevægelse aktiverer blodgennemstrømningen og stimulerer lymfecirkulationen. Det understøtter kroppens naturlige udrensning af affaldsstoffer og kan bidrage til at reducere lokal inflammation.
Det autonome nervesystem og vagusnerven
En central mekanisme i Body SDS er påvirkningen af det autonome nervesystem – og specifikt aktiveringen af det parasympatiske system via vagusnerven.
Vagusnerven er kroppens primære parasympatiske nerve og forbinder hjerne med hjerte, lunger, mave og indvolde.
Ved langvarig stress kan det autonome nervesystem låse sig fast i en lav, kronisk aktiveringstilstand der ikke rigtig slukker.
Pulsen er lidt for høj, musklerne er lidt for spændte, søvnen er lidt for let. Tilsammen et nervesystem der aldrig rigtig kommer ned i gear.
Body SDS-behandlingens kombination af dybe tryk i nakke, skuldre og brystregion, åndedrætsarbejde og pulserende bevægelse kan stimulere vagusnerven og aktivere det parasympatiske system.
Det er sandsynligvis en af de centrale mekanismer bag den følelse af dybere ro og lettelse som mange klienter beskriver efter behandling.
Muskler, fascie og spændingsmønstre
Muskelspænding er ikke altid der man tror den er. En stram gluteus maximus kan bidrage til lændesmerter. En anspændt psoas kan påvirke bækkenet, der igen påvirker lænden, der igen sender impulser op i rygsøjlen.
Det er ikke lineære kæder der altid følger det samme mønster – men det er heller ikke tilfældigt. Body SDS-behandlingen arbejder med kroppen som et bevægeapparat der er indbyrdes forbundet.
Proprioception og kropslig bevidsthed
Proprioception er kroppens sans for sin egen position og bevægelse. Interception er sans for det der sker inde i kroppen – fornemmelsen af hjerteslag, åndedrætsbevægelse, spænding, ubehag.
Forskning inden for disse sansesystemer peger på at evnen til at mærke kroppen indefra hænger tæt sammen med nervesystemets evne til regulering – og at øget kropslig opmærksomhed kan understøtte en bedre stresshåndtering.
Body SDS-behandlingen arbejder direkte med denne dimension ved aktivt at inddrage klientens opmærksomhed på hvad der sker i kroppen undervejs.
Hvem kan have gavn af en Body SDS-behandling?
Det er ikke en metode for alle – men den kan have relevans for en bred gruppe mennesker.
Kroniske spændingsmønstre der vender tilbage
Du er i behandling jævnligt. Massagen hjælper, du kan mærke det. Men efter et par uger er du tilbage til udgangspunktet. Spændingerne er der igen – næsten som om kroppen husker dem og genfylder dem.
Det er ikke et tegn på at behandlingen ikke virker. Det kan være et tegn på at der er et mønster der genfylder det der løsnes: en holdning, en bevægevane, et nervesystem der er fastlåst i en bestemt tilstand. Body SDS kan have noget at tilbyde her.
Stress og dens kropslige udtryk
Langvarig stress sætter sig i kroppen på konkrete måder: spændte kæber, hævet skulderparti, stiv brystkasse, overfladisk vejrtrækning, uro i maveregionen.
Mange kender til disse symptomer, og mange har prøvet at arbejde med dem via massage, mindfulness eller søvn – uden at de fuldt ud slipper.
Body SDS-behandlingen arbejder direkte med nervesystemets tilstand, åndedrættets mønster og de spændinger der holder kroppen i beredskab.
Smerter der ikke har en klar strukturel årsag
Scanninger ser normale ud. Blodet er fint. Ingen strukturelle skader kan forklare smerten. Men smerten er der.
Det er en situation mange behandlere møder – og det er et område hvor kropsbaserede tilgange kan have en plads, fordi de arbejder med nervesystemets bidrag til smerteoplevelsen og med de kompensationsmønstre kroppen har bygget op over tid.
Overbelastningsskader og restitution
Body SDS bruges af mange sportsudøvere – fra eliteatleter til motionister – til at optimere restitution og arbejde med de muskulære mønstre der kan forudsige og bidrage til skader.
Åndedrætsdelen kan understøtte kroppens evne til at komme ned i den parasympatiske tilstand der er nødvendig for reel restitution.
Fordøjelse og indre organfunktion
Behandlingen arbejder også med maveregionen og de indre organer via tryk og teknikker der sigter mod at understøtte organfunktion og tarmaktivitet.
Maveregionen beskrives i Body SDS-sammenhæng som et følelsesmæssigt centrum – et sted mange bærer spænding uden at vide det.
Behandling af dette område kan for mange klienter have en tydelig effekt på fordøjelse, men også på den generelle kropslige tilstand.
Psykisk belastning der viser sig i kroppen
Body SDS er ikke psykoterapi og erstatter ikke psykologisk behandling. Men den anerkender at svære perioder, tab, langvarig uro eller undertrykte reaktioner kan sætte sig i kroppen som fastlåste spændinger.
For nogle klienter opstår der en reaktion undervejs eller efterfølgende der er mere følelsesmæssig end rent fysisk. Det er normalt – og terapeuten er klædt på til at rumme det.
Hvad kan du forvente af en behandling?
En Body SDS-session starter typisk med en kortere samtale. Hvad bringer du med dig i dag? Hvad er der sket siden sidst? Hvad er du opmærksom på i din krop?
Det er ikke en grundig anamnese, men en orientering – en mulighed for at terapeuten kan møde dig der, hvor du er.
Herefter foregår behandlingen på en briks. Du kan ligge med et tæppe over dig og er typisk afklædt til undertøj. Behandleren begynder med at scanne kroppen – mærke efter spændinger, modstand og de steder der kalder på opmærksomhed.
Derfra guides behandlingen af hvad kroppen viser: de pulserende teknikker, ledbevægelsen, trykpunkterne, åndedrætsarbejdet. Der kan stilles spørgsmål undervejs. Det kan skifte retning.
Efter behandlingen beskrives oplevelsen forskelligt. Mange mærker en dyb ro og en følelse af at kroppen er lettere. Nogle er trætte.
Nogle oplever at der sker noget i timerne og dagene efter – en ømhed der ligner den man kender fra en god træning, eller en følelsesmæssig bevægelse der har sat sig lidt løs.
Varighed og forløb
En enkelt session varer typisk 50-70 minutter. Body SDS-behandlere anbefaler generelt et forløb frem for en enkeltbehandling.
Det hænger sammen med metodens grundlæggende logik: det tager tid at arbejde med mønstre der har siddet fast i kroppen over tid. Mange mærker en tydelig effekt allerede efter første behandling, men de dybere forandringer sker gradvist.
Konkret ser mange forløb ud som ugentlige eller halvanden-ugentlige sessioner i starten, med en gradvis udfasning til vedligehold.
Body SDS og massage – to tilgange, ét menneske
Body SDS er ikke i konkurrence med klassisk massage. De arbejder på forskellige lag og med forskellig logik – og de supplerer hinanden godt.
Klassisk massage – hvad enten det er sportsmassage, triggerpunktbehandling eller cupping – skaber de fysiologiske betingelser: løsner muskulaturen direkte, forbedrer blodgennemstrømningen, nedregulerer muskeltonus.
Body SDS kan arbejde videre derfra – med de mønstre der genopbygger spændingen, med nervesystemets tilstand, med åndedrættet, med de lag kroppen ikke slipper ved ren manuel behandling alene.
Hvornår er Body SDS ikke det rette valg?
Akutte strukturelle skader – bristede sener, frakturer, diskusprolaps med akut nervetryk – kræver medicinsk vurdering og evt. intervention. Body SDS er ikke en erstatning for det.
Alvorlig psykisk sygdom – svær depression, psykose, PTSD med aktive flashbacks – bør primært behandles hos psykolog eller psykiater.
Neurologiske symptomer som snurrende fornemmelse, svaghed eller udstrålende smerter ned i arm eller ben bør vurderes af læge inden du starter et Body SDS-forløb.
Er du gravid, bør du altid informere behandleren inden behandlingsstart.
Hvordan adskiller Body SDS sig fra andre behandlingsformer?
Body SDS arbejder med kroppen som et samlet system – fysisk, psykisk og mentalt. Det adskiller sig fra de fleste andre manuelle behandlingsformer ved at inddrage åndedrættet og samtalen som aktive terapeutiske redskaber, ikke blot som supplement.
Sportsmassage arbejder primært med muskulatur og bløddele og sigter mod at løsne spænding og øge blodgennemstrømningen. Det er direkte og symptomorienteret – og for mange det rigtige valg ved konkrete muskulære problemer.
Kiropraktik har sit tyngdepunkt i leddenes funktion og rygsøjlen. Kiropraktoren er diagnostiker og arbejder med ledmanipulation og mobilisering som kerneteknikker. Body SDS deler interessen for helhed, men er mere orienteret mod nervesystemet og de mønstre kroppen har lært over tid.
Osteopati er den behandlingsform der ligner Body SDS mest i filosofi – begge ser kroppen som et sammenhængende system og søger årsagen frem for symptomet.
Forskellen er at osteopati er en autoriseret sundhedsprofession med et bredere teknisk repertoire der inkluderer viscerale teknikker og kraniosakral terapi, mens Body SDS har sit særkende i den pulserende massageteknik, zonetryk og det integrerede åndedrætsarbejde.
De fire tilgange udelukker ikke hinanden. Mange klienter kombinerer dem afhængigt af hvad kroppen kalder på.
Ofte stillede spørgsmål om Body SDS
Skrevet af Rasmus Ramskov
Udd. massør & Kropsterapeut og ejer af God Krop og In2Nature. Krop, sundhed og psykologi har altid været af stor interesse for mig. Jeg er RAB godkendt og har bl.a. uddannelser fra sportseducation.dk, Innowell.dk, DDZ og Axelsons.
Medlem af Dansk Behandlerforbund
