BODYMIND massage

Massage til dig der vil gavne både krop og sind.

Bodymind massage er en massageform, der styrker samspillet imellem krop og sind. Især godt til dig der ønsker mere kropsbevidsthed og at komme mere “ned i kroppen”.

Massagen er indlevende, intuitiv og omsorgsfuld, men også med baggrund i kroppens funktioner.

Der indgår samtale i den grad det er nødvendigt for at skabe et trygt rum, samt give forståelse for eventuelle problematikker eller udfordringer. 

Har du stress, svært ved at passe på dig selv, ikke så god til at lytte til dig selv og din krop, er bodymind massage en særdeles god massageform.

Når Rasmus masserer dig vil du opleve ro, empati og omsorg, samtidig med at krop og muskler bliver taget hånd om.

Hvordan foregår en bodymind massage?

Inden du lægger dig på den opvarmede briks, tager Rasmus en lille samtale med dig, for at forstå hvor du er og hvad du har brug for. 

Massagedelen minder på mange måde om vores wellnessmassage, men massagen har ikke nogen helt fast form, da massagen er mere intuitiv og tager udgangspunkt i hvad der mærkes i kroppen, samt hvilke eventuelle udfordringer du har. 

Der bliver brugt alt fra faste greb til blide strøg, vejrtrækning og rolig kontaktfuld berøring. Selvom massagen til tider kan være dybdegående, er fokus at det skal være en afslappende oplevelse, som giver ro og en følelse af afstressning.

Hvad kan bodymind massage hjælpe med?

Da massagen tager udgangspunkt i både krop og sind, kan den være meget hjælpsom for dig , der ser dig  selv møde de samme udfordringer kropsligt eller mentalt. 

  • Stress eller manglende egenomsorg
  • Svært ved at mærke grænser eller lytte til dig selv
  • Gentagne kropslige smerter eller problemer
  • Nedsat livsgnist og energi
  • For meget i hovedet og for lidt kropsbevidsthed

Find tid til massage
nemt og hurtigt!

GOD KROP - BARTHOLINSGADE 15 - 1356 KØBENHAVN K - Tlf.: 22 66 99 05 kontakt@godkrop.dk 

Kontor adresse Birkedalsvej 2, 4791 Borre Cvr 35230963

Miljøvenligpakning