FIBERSPRÆNGNING – HVAD GØR DU?
Vil du slippe af med smerter fra fibersprængning? Så læs med her!
Skarp smerte i musklen, følelsen af noget der pludseligt gør ondt eller lige frem et smæld… Måske har du fået en fibersprængning
Ved en fibersprængning rives en eller flere muskelfibre over, fordi musklen udsættes for en belastning, der er større end den kan håndtere. Du behøver ikke udføre noget vildt – fibersprængninger kan sagtens opstå i dagligdagsaktiviteter, hvis du f. eks udfører en øvelse for hurtigt eller laver en uvant bevægelse. Med korrekt behandling kommer de fleste sig imidlertid hurtigt over fibersprængninger.
En fibersprængning kan faktisk sammenlignes med en elastik der sprænger, og føles typisk som en skarp smerte, der pludseligt opstår i musklen. I svære tilfælde kan en muskel rives over med et højlydt smæld, så den sættes fuldstændig ud af funktion (muskeloverrivning). Ved fibersprængninger vil man som regel have smerter ved udspænding, tryk og aktivering af den skadesramte muskel.
Hvad er en fibersprængning?
Lidt hurtig muskelanatomi…
Det er nødvendigt med en smule anatomi, hvis man vil have en nogenlunde forståelse for, hvad der sker under en fibersprængning (og hvis man vil vide, hvorfor fibersprængninger finder sted).
Forestil dig musklen som en lagkage med mange lag. Det kan godt være, du kun ser flødeskummet på toppen, men nedenunder gemmer sig hele det vigtige fundament, hvor alt det gode sidder. Muskler er på samme måde opbygget i lag. Cremen sidder på toppen, men alt det vigtige fyld er indeni.
Med kagetanken i hovedet åbner du musklen op og kigger ind. Du ser nu, at musklen har mange store og små muskelfibre, der er arrangeret i bundter kaldet fascikler. Inde i disse muskelfibre sidder muskelfibrillerne der består af lange proteiner kaldet aktin, myosin og titin. Disse proteiner gør os i stand til at bruge musklerne.
Under en fibersprængning udsættes disse muskelfibre for et stræk eller en belastning, de ikke kan håndtere, og derfor bliver de revet over. Forhåbentlig har jeg givet dig en ide om, at en fibersprængning ikke bare er en fibersprængning. Der er forskellige grader af fibersprængninger. Måske har du revet alle muskelfibrene i en fascikel over (bemærk at overrivning ikke betyder ”flås fra hinanden”, men blot betyder, at der er en brist), eller måske har du kun revet en enkelt muskelfiber over. Det kan endda tænkes, at du kun har påført skade på de tynde myofibriller inde i selve muskelfiberen.
Graden af skaden dikterer som regel, hvor lang tid der går, før du er ovre din fibersprængning.
Symptomer på fibersprængning og diagnose
Man differentierer typisk mellem fibersprængninger og overrivninger.
Som tidligere nævnt er der forskellige grader af fibersprængninger. Man ser oftest de værste tilfælde af fibersprængninger, når der er tale om kortvarige eksplosive aktiviteter, som f. eks sprint. De mildere fibersprængninger – der ikke involverer ret mange muskelfibre – ses tit ved almindeligt løb eller dagligdags aktiviteter.
Ved de mildeste fibersprængninger vil man typisk blot observere en smule hævelse og rødmen som følge af inflammation og eventuelt mærke en lille knude der er øm. Denne knude opstår, fordi fiberenderne rulles op, og den følges tit af en smule misfarvning pga. mindre blødninger. Muskler har som regel en rigtig god blodforsyning, og derfor river man tit (næsten altid) blodkar over ved fibersprængninger.
Ved mere alvorlige fibersprængninger er man næsten altid i stand til at bruge musklen, men man har typisk smerter, når man prøver.
Blev din skade akkompagneret af et højlydt smæld? Er/var du ude af stand til at bruge musklen? Er der voldsom hævelse i området? Så skal du søge lægehjælp øjeblikkeligt. Disse symptomer betyder som regel, at du har fået en decideret muskeloverrivning, hvilket er noget mere alvorligt end fibersprængninger.
Jo større overrivning, jo længere helingsproces – hvis der er tale om en total muskeloverrivning er det i nogle tilfælde også nødvendigt med operation.
Hvorfor får man fibersprængning?
Fibersprængninger forekommer som regel i sportsgrene, hvor der er behov for en eller anden form for pludselig reaktion eller bevægelse, f. eks sprint, kast, vægtløftning osv. Men fibersprængninger kan i princippet også opstå på arbejdet, hvis du udfører en eller anden uvant bevægelse.
Jeg har allerede nævnt, at fibersprængninger finder sted, fordi belastningen i øjeblikket overstiger muskelstyrken. Derfor er det klart, at man har stor risiko for at få en fibersprængning, hvis man er utrænet og pludselig laver en eller anden uvant bevægelse (f. eks løfter en vægt).
Manglende opvarmning kan også være en væsentlig faktor. Når man varmer op udvides blodkarrene, kropstemperaturen hæves, og leddene bliver smurt. Opvarmning gør muskler, sener og led klar til den belastning der venter dem, og derfor skal du ALTID varme op!
Stram muskulatur gør også risikoen for skader og fibersprængning større. Hold kroppen varm og smidig, så er du godt på vej.
Du kan også være gået i gang for tidligt efter en tidligere skade. Når muskelskader repareres danner kroppen typisk arvæv og klumper en masse bindevæv sammen i den tidlige helingsproces. Det gør den så at sige for at samle alle ”byggeklodserne”, før den går i gang med at reparere. Disse sammenklumpninger hæmmer imidlertid muskelfunktionen, så musklen ikke kan absorbere den belastning den skal. Derved sendes belastningen videre til et andet sted i kroppen der lige pludselig skal håndtere en langt højere belastning end før. Det er opskriften på fibersprængninger og skader generelt, og derfor skal du IKKE gå for tidligt i gang!
Der sker desuden hele tiden små nedbrydninger og overrivninger i muskelfibrene, når du træner hårdt. Disse fejl udbedres, når du restituerer. I samme ombæring skiller kroppen sig af med affaldsstoffer og fylder depoterne op, men hvis du ikke tillader dine muskler tilstrækkeligt med restitution, vil du have forhøjet risiko for at få en fibersprængning.
Behandling og forebyggelse af fibersprængninger
Akut behandling involverer RICE princippets Rest, Ice, Compression og Elevation:
- Restitutionen indebærer, at du foretager dig så lidt som muligt de først 48 timer efter skaden er sket.
- Is reducerer inflammation og lukker blodkarrene (fibersprængninger involverer som sagt tit overrivninger af blodkar). Påfør ikke is direkte på huden, men læg et eller andet under for at undgå forfrysninger, f. eks et håndklæde (og brug ikke kølespray!).
- Kompression forbedrer blodcirkulationen, giver støtte og slår hævelsen ned, så restitutionsprocessen forløber hurtigere
- Elevation forbedrer blodflowet til det skadede område, og slår hævelsen ned, hvilket speeder helingsprocessen op.
Efter de første 48 timer kan du begynde med en smule massage og udspænding af området, og du kan begynde at påføre varme for at øge blodgennemstrømningen (dog kun hvis det meste af hævelsen/inflammationen er slået ned). Hos en massør kan du få foretaget det, der kaldes dyb tværmassage, og du kan få forsigtig udspænding af området til smertegrænsen. Det er imidlertid vigtigt, at udstrækningen aldrig er smertefuld! Formålet med udstrækningen er at øge blodflowet til det skadede område – ikke at smidiggøre området!
Efter de første 48 timer kan du desuden begynde aktivitet inden for smertegrænsen igen. Dvs. at du gradvist skal øge belastningen, så du ikke på noget tidspunkt føler smerte – hvis det gør ondt, er du gået for hurtigt frem. Og husk for guds skyld opvarmningen!
Husk desuden en god sund kost, der har godt med antioxidanter, rigeligt med vitaminer og rigeligt med kalorier fra gode kilder – det hjælper til at slå inflammationsprocessen ned! Det er vigtigt, at kroppen har det rette værktøj, når den skal reparere sig selv.
Hvordan kan du så forebygge fibersprængninger?
Kender du det der med at bide ned i en tykstegsbøf der er sej som en sål og fuldstændig umuligt at tygge?
Bøffen er sej, fordi den indeholder meget bindevæv der klumper sig sammen eller ikke er groet ordentligt sammen (måske fordi dyret har haft en skade). Det er irriterende at spise sådan en bøf, men det er sådan set værre, hvis det sker for dig! Sammengroet bindevæv mm. øger nemlig risikoen for muskel- og seneskader generelt, fordi muskelfunktionen hæmmes. Forebyggende behandling af fibersprængninger – og de fleste skader generelt – indebærer derfor, at du plejer musklerne, så de er i stand til at håndtere den belastning, du udsætter dem for.
Det indebærer bl.a. at du skal have lange og smidige muskler, der er i stand til at absorbere belastning. Du skal have løsnet dine ”seje bøffer” op, så de bliver møre, lækre og velfungerende. Det gør du med blid udstrækning og Sportsmassage eller myofascial release therapy, som de fleste sportsmassører kan finde ud af at lave (og som du også kan lære at lave på dig selv!). Og husk selvfølgelig opvarmningen!
Skrevet af
Udd. massør & Kropsterapeut og ejer af God Krop og In2Nature. Krop, sundhed og psykologi har altid været af stor interesse for mig. Jeg er RAB godkendt, uddannet sportsmassør hos sportseducation.dk, Innowell.dk, DDZ og Axelsons. Fritiden går med natur, hav og sejlads.
