MØD VORES FYSIOTERAPEUT HENRIKE

Lad Henrike hjælpe dig med sin viden om kroppen, sin rolige væren og nærværende massage

Mød vores massør og fysioterapeut Henrike

Velkommen til Henrike, som er en ny del af vores team hos God Krop. Hun arbejder med en holistisk tilgang, hvor krop og sind ses som en samlet enhed. Hendes mission er at hjælpe dig med at skabe balance og finde indre ro gennem skræddersyede behandlinger, der tager udgangspunkt i dine individuelle behov. Med sin brede viden og knowhow er Henrike en passioneret behandler, der fokuserer på at skabe en personlig og tilpasset kropsbehandling for hver klient.

Hun tilbyder:

  • Kropsmassage
  • Wellnessmassage
  • Sportsmassage
  • Cupping
  • Fysioterapi (inden længe)

Henrike kombinerer sin fysioterapeutiske baggrund med avancerede teknikker for at sikre, at du får det optimale ud af din behandling. Hvis du ønsker fysioterapi, kan du kontakte klinikken for yderligere information.

fysioterapeut henrike

Kort om mig.

Hej, jeg hedder Henrike, og jeg er uddannet fysioterapeut. Jeg ser krop og sind som en helhed, og jeg tror på, at ægte heling opstår, når vi skaber balance mellem disse dimensioner. Min behandling fokuserer på at hjælpe dig med at frigive spændinger, reducere stress og genoprette kroppens naturlige balance.

Jeg flyttede til Danmark fra Tyskland i 2020. Jeg er uddannet fysioterapeut og har altid fundet stor glæde i at arbejde med kroppen og hjælpe andre med at finde balance – både fysisk og mentalt.

Når jeg ikke er på arbejde, elsker jeg at være aktiv i naturen. Shelterture, vandreture, klatring og vinterbadning giver mig både ro og energi. Jeg underviser også i yoga og nyder at bruge tid sammen med venner, som er en vigtig del af mit liv.

Mine menneskelige egenskaber som kropsbehandler

Inden hver behandling tager jeg mig tid til en kort samtale, hvor vi sammen afklarer, hvad du har brug for, og hvordan behandlingen bedst kan hjælpe dig. Jeg tilbyder kropsmassage, wellnessmassage, sportsmassage og cupping. Hvis du ønsker fysioterapi, er du altid velkommen til at kontakte klinikken for, at høre mere om mulighederne.

Det er vigtigt for mig at kunne tilbyde mere end fysisk lindring. Derfor er jeg i gang med Compassionate Inquiry-uddannelsen, som giver mig redskaber til at arbejde traumeinformeret og med fokus på de psykiske aspekter af helbredelse. Jeg håber at kunne skabe et rum, hvor du kan føle dig tryg og afslappet og finde ny energi. Når jeg giver massage, handler det ikke kun om, at du skal have fixet en specifik problematik, men i lige så høj grad at give dig lidt mere ro og overskud.

”Jeg ønsker at skabe et rum, hvor du kan føle dig tryg og afslappet, et rum hvor vi sammen kan arbejde hen imod en bedre balance i din krop og dit sind.” – Henrike

Mine faglige kompetencer som massør fysioterapeut

Uddannelse og kurser

Vestlig medicinsk akupunktur, cupping og Gua Sha kursus
Bachelor of Science i Fysioterapi
120 timer, Kropsterapeutisk Yogalærer Uddannelse
Compassionate Inquiry Professional Online Training
200 timer, Hatha Yogalærer Uddannelse
henrike massør og fysioterapeut

Henrike glæder sig til at byde dig velkommen til en behandling, der hjælper dig med at restituere og genoplade. Har du spørgsmål, eller ønsker du at booke en tid, er du altid velkommen til at kontakte klinikken. Sammen kan I tage det første skridt mod bedre velvære.