HOVEDPINE – ÅRSAG OG BEHANDLING
Vil du gerne slippe af med din hovedpine, og have mere overskud?
Lad os hjælpe dig af med hovedpinen med massage eller læs hvad du selv kan gøre
Hvilken slags hovedpine har du og hvad kan du gøre?
Dunken i baghovedet, trykken for tindingerne, borende smerter bag øjnene — hovedpine kommer i mange former og rammer stort set alle på et eller andet tidspunkt.
For nogle er det lejlighedsvist og går over af sig selv. For andre er det tilbagevendende og svært at forklare — og begynder at påvirke søvn, arbejde og hverdagen generelt.
Fælles for de fleste typer er, at der er en årsag. Spændinger i nakke og kæbe, stress, søvnmangel, overbelastning. Og når man forstår årsagen, bliver det også nemmere at gøre noget ved det.
På denne side gennemgår vi de mest almindelige typer af hovedpine, hvad der udløser dem — og hvornår massage og behandling giver mening.
Behandling af hovedpine
På denne side gennemgår vi de mest almindelige typer af hovedpine, samt hvornår massage giver mening. Men vil du læse mere om hvilke andre former for behandling der hjælper på hovedpine kan du læse vores artikel om behandling af hovedpine her.
Kan massage hjælpe når du har ondt i hovedet?
Det korte svar er ja – men det afhænger meget af, hvilken type hovedpine der er tale om.
Nogle typer hovedpine hænger tæt sammen med spændinger i kroppen, især i nakke, skuldre og kæbe. I disse tilfælde kan massage og arbejde med musklerne ofte være med til at reducere både spændingerne og selve hovedpinen.
Det gælder især ved spændingshovedpine og ved hovedpine, der udspringer fra nakken eller kæben.
Andre typer hovedpine har derimod deres primære årsag i hjernens nervesystem. Det gælder for eksempel migræne. Her kan massage ikke fjerne selve tilstanden, men nogle mennesker oplever, at behandling af spændinger i kroppen kan lindre de muskelspændinger og den anspændthed, som ofte opstår i forbindelse med migræneanfald.
Der findes også hovedpiner, hvor massage slet ikke er relevant som behandling. Hvis hovedpinen skyldes infektion, forhøjet blodtryk, medicinforbrug eller andre sygdomme, skal årsagen først og fremmest behandles.
Derfor er det vigtigt at forstå, hvilken type hovedpine man har. I resten af artiklen gennemgår vi både, hvad der egentlig sker i kroppen, når man har hovedpine, hvilke typer hovedpine der findes, og hvornår forskellige former for behandling kan give mening.
Hvad er hovedpine?
“8 ud af 10 har haft hovedpine i løbet af det sidste år” skriver Christina Rostrup Kruuse, Læge.
Når man har hovedpine, føles det tit, som om det dunker inde i panden og i baghovedet. Det spænder i nakken og der er trykken for tindingerne.
Men faktisk er hjernen ufattelig dårlig til at registrere, hvor smerten sidder, når du har hovedpine sammenlignet med andre steder på kroppen, f. eks fingrene. Hvis du lukker øjnene og bliver prikket i fingerspidsen med en nål, vil du være i stand til at udpege stedet med millimeterpræcision. Med hovedpine forholder det sig helt anderledes.
Det skyldes, at følelsen af smerte ikke kommer fra hjernevævet. Hjernevævet har nemlig ikke nerveceller, der er i stand til at registrere smerte.
Følelsen af smerte kommer derimod fra de nervetråde, der løber langs de store blodkar i hjernen og hjernens hindesystem. Disse nervetråde udspringer fra kranienerven Trigeminus der også registrerer berøring i ansigt og pande.
Når nervetrådene aktiveres, udvides eller irriteres, får vi hovedpine. Grunden til at det kan føles som om smerten ligger i panden eller baghovedet er altså den måde, blodkarrene ligger fordelt i hjernen.
Er der forskel på hovedpine?
Der er stor forskel på hovedpine ift. behandling mm, og derfor differentierer man tit mellem primære hovedpiner og sekundære hovedpiner:
Når man har fundet ud af, hvilken type hovedpine man har, kan man undersøge hovedpinens karakter. Det gør man ved at undersøge sygehistorien og se på symptomer/kendetegn. T
Typisk vil hovedpinen f. eks være situationsbestemt for patienter med sekundær hovedpine. Dvs. at patienterne får ondt i hovedet i forbindelse med en eller anden aktivitet eller behandling. F. eks oplever personer med dårlige nyrer typisk at få ondt i hovedet i forbindelse med dialysebehandlingen.
De to suverænt mest udbredte typer af hovedpine er imidlertid de primære hovedpiner migræne og spændingshovedpine.
Det skal selvfølgeligt nævnes, at hvis du har været ude for nogen form for uheld og oplever akut eller vedvarende hovedpine, kan det være, du har fået en hjernerystelse. Det er desværre ofte undervurderet, når man slår hovedet, og har du fået hjernerystelse er det meget vigtigt at du holder dig i ro.
Hvorfor får man hovedpine?
Der er stadig meget, man ikke ved om de præcise mekanismer bag hovedpine, men man kender i dag en række faktorer, der kan øge risikoen.
Det kan blandt andet skyldes ydre årsager som f. eks forhøjet blodtryk, lavt blodsukker, infektion eller feber.
Derudover ved man, at bl.a. stress og søvnmangel, foruden overdrevent medicinforbrug, dårlige arbejdsstillinger og -indeklima, kan øge risikoen for at udvikle hovedpine.
Dehydrering er desuden en velkendt årsag til hovedpine (dette er bl.a. en af årsagerne til, at du får tømmermænd, eftersom alkohol virker vanddrivende).
Der findes desuden mange teorier om, at hovedpine skyldes forskellige madvarer som chokolade, citrusfrugter, ost osv. Særligt har rødvinen stået for skud som den store hovedpine-synder, hvilket har fået mange rødvinselskende personer til at kaste sig over sulfitfri vin i stedet.
Et studie har fundet at lyse alkoholiske drikke, som f. eks vodka giver færre tømmermænd end mørke drikke, som f. eks rødvin eller rom. Angiveligt fordi mørke drikke indeholder flere stoffer, f. eks fuselolier eller andre alkoholer som metanol, sammenlignet med lysere drikke.
Som sagt er det imidlertid svært at konkludere ret meget, fordi det virker som om der er meget store forskelle i resultaterne.
Mange klienter, der lider af migræne eller ofte har ondt i hovedet, læser sig derfor frem til lister af fødevarer, som de bør holde sig fra, men her bør man netop huske på, at der er store individuelle forskelle.
I stedet bør man selv eksperimentere sig frem til, hvilke fødevarer / drikkevarer, der giver en hovedpine, før man helt giver afkald på dem. Det er jo f. eks ærgerligt ikke at spise chokolade hele sit liv, fordi man har læst sig frem til, at det kan give ondt i hovedet, hvis det i virkeligheden overhovedet ikke påvirker vedkommende.
De mest almindelige typer hovedpine
Når man taler om hovedpine, taler man i virkeligheden ikke om én enkelt tilstand. Hovedpine er en fælles betegnelse for en lang række forskellige smertetilstande i hovedet, som kan have meget forskellige årsager.
Nogle typer hovedpine opstår primært i selve hovedets nervesystem. Andre skyldes spændinger i musklerne i nakke og skuldre. Og i nogle tilfælde er hovedpine blot et symptom på noget helt andet i kroppen.
Derfor kan to personer med “ondt i hovedet” i praksis have to helt forskellige problemer. Den ene kan have en klassisk spændingshovedpine, som hænger sammen med muskelspændinger og stress. Den anden kan have migræne, hvor smerterne skyldes ændringer i hjernens nervesystem og blodkar.
Det er netop derfor, man i sundhedsvidenskaben opdeler hovedpine i forskellige typer. Når man forstår, hvilken type hovedpine der er tale om, bliver det langt nemmere at finde ud af, hvad der kan hjælpe.
Nedenfor gennemgår vi nogle af de mest almindelige former for hovedpine og smertetilstande i hovedet. Nogle af dem er meget udbredte, mens andre er mere sjældne. Men tilsammen giver de et godt overblik over, hvorfor hovedpine kan føles så forskellig fra person til person.
Spændingshovedpine
Spændingshovedpine er den mest almindelige type hovedpine. De fleste mennesker vil opleve den på et tidspunkt i livet, og for mange opstår den jævnligt i perioder med stress, travlhed eller fysisk spænding i kroppen.
Typisk beskrives spændingshovedpine som en trykkende eller strammende smerte rundt om hovedet. Mange oplever det som om, der sidder et stramt bånd omkring panden eller tindingerne. Smerterne kan også sidde i baghovedet og ofte hænge sammen med spændinger i nakke og skuldre.
I modsætning til migræne er smerterne ved spændingshovedpine som regel ikke pulserende. De er mere konstante og trykkende. De fleste kan stadig fungere nogenlunde normalt i hverdagen, selv om hovedpinen er generende.
En af grundene til, at spændingshovedpine er så udbredt, er, at den ofte hænger sammen med den måde mange af os lever og arbejder på. Lange dage foran en computer, stillesiddende arbejde og stress kan føre til spændinger i musklerne omkring nakke, skuldre og kæbe.
Når musklerne i nakke og skuldre bliver spændte gennem længere tid, kan det påvirke de nervestrukturer, der løber op mod hovedet. Det kan give en smerte, som opleves som hovedpine, selv om årsagen i virkeligheden sidder længere nede i kroppen.
Mange oplever også, at spændingshovedpine hænger sammen med mentale faktorer. Perioder med stress, bekymringer eller dårlig søvn kan gøre kroppen mere spændt og dermed øge risikoen for hovedpine.
Spændingshovedpine kan vare fra nogle timer til flere dage. For nogle kommer den kun lejlighedsvis, mens andre oplever den mere regelmæssigt.
Fordi spændingshovedpine ofte hænger sammen med muskelspændinger og belastning i nakke og skuldre, er det også en af de typer hovedpine, hvor kropslige behandlinger kan have en effekt. Afspænding, massage, bevægelse og arbejde med kroppens spændingsniveau kan i mange tilfælde reducere både hyppigheden og intensiteten af hovedpinen.
Migræne
Migræne er en mere kompleks og ofte mere invaliderende form for hovedpine end spændingshovedpine. Den rammer en mindre del af befolkningen, men for dem der har migræne, kan anfaldende være meget belastende.
Migræne viser sig typisk som en kraftig, pulserende hovedpine, der ofte sidder i den ene side af hovedet. Smerterne kan være så intense, at det bliver svært at arbejde, koncentrere sig eller være i normalt lys og støj.
Mange mennesker med migræne oplever også andre symptomer under et anfald. Det kan være kvalme, opkastning, lysfølsomhed eller lydfølsomhed. Nogle får desuden det, man kalder aura før et migræneanfald. Det kan være synsforstyrrelser, prikken i huden eller midlertidige problemer med syn eller tale.
Migræne er ikke blot en almindelig hovedpine, der er blevet lidt værre. Det er en neurologisk tilstand, hvor der sker ændringer i hjernens aktivitet og i de signaler, der sendes gennem nervesystemet.
Man ved i dag, at migræne blandt andet hænger sammen med aktivering af bestemte smertenetværk i hjernen og påvirkning af trigeminusnerven, som også spiller en rolle i mange andre typer hovedpine.
For mange mennesker med migræne findes der bestemte faktorer, der kan udløse et anfald. Det kan for eksempel være stress, hormonelle ændringer, søvnmangel, bestemte fødevarer eller kraftige sanseindtryk.
Men udløsere kan være meget forskellige fra person til person. Derfor oplever mange også, at det kræver tid og opmærksomhed at lære sine egne migrænemønstre at kende.
Selve migrænen kan ikke fjernes med behandling af muskler eller led, fordi den primære mekanisme sidder i hjernens nervesystem. Til gengæld kan mange mennesker med migræne opleve, at kroppen bliver meget spændt under eller efter et migræneanfald.
Når man går rundt med kraftige smerter i hovedet, spænder mange ubevidst i nakke, skuldre og kæbe. Det kan skabe sekundære spændinger og smerter, som nogle gange fortsætter, selv efter selve migrænen er overstået.
Derfor kan arbejde med kroppens spændinger i nogle tilfælde være en måde at lindre noget af det ubehag, der følger med migræne, selv om det ikke i sig selv fjerner selve migrænetilstanden.
Cervikogen hovedpine (nakkerelateret hovedpine)
En anden type hovedpine, som mange mennesker oplever, er den såkaldte cervikogene hovedpine. Navnet betyder i praksis blot, at hovedpinen stammer fra nakken.
Ved cervikogen hovedpine er selve smerten ganske vist placeret i hovedet, men årsagen ligger i strukturerne i den øverste del af nakken. Det kan være muskler, led eller nerver, som påvirker de smertesignaler, der sendes op mod hovedet.
Den øverste del af nakken har en særlig forbindelse til de nervebaner, der også registrerer smerte i ansigt og hoved. Derfor kan irritation eller spænding i nakken nogle gange opleves som hovedpine.
Typisk vil smerterne starte i nakken eller baghovedet og derefter brede sig frem mod tindingen, panden eller området omkring øjet. Mange oplever også, at hovedpinen kun sidder i den ene side af hovedet.
Cervikogen hovedpine hænger ofte sammen med belastninger i hverdagen. Langvarigt skærmarbejde, stillesiddende arbejde, dårlige arbejdsstillinger eller gentagne bevægelser kan føre til spændinger og irritation i nakken.
Tidligere nakkeskader, for eksempel piskesmæld eller andre traumer, kan også øge risikoen for denne type hovedpine.
Et typisk kendetegn ved cervikogen hovedpine er, at bevægelse af nakken kan påvirke smerterne. Nogle oplever for eksempel, at hovedpinen forværres, når de drejer hovedet, sidder længe i samme stilling eller arbejder med armene foran kroppen.
Ofte vil der også være ømhed i musklerne i nakken, skuldrene eller i overgangen mellem nakke og kranie. Mange beskriver en følelse af stivhed eller spænding i området.
Fordi cervikogen hovedpine netop udspringer fra strukturer i nakken, er det også en type hovedpine, hvor arbejde med kroppens muskler og led kan spille en rolle. Afspænding af muskler, forbedring af bevægelighed og reduktion af spændinger i nakke og skuldre kan i nogle tilfælde reducere belastningen på de strukturer, der udløser hovedpinen.
Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at hovedpine kan have flere årsager på én gang. En person kan for eksempel både have migræne og samtidig have spændinger i nakken, som bidrager til smerterne.
Derfor kan behandling af nakken nogle gange hjælpe på en del af problemet, selv om den ikke nødvendigvis fjerner hele hovedpinen.
Hovedpine fra kæbe og ansigtsspændinger
En type hovedpine, som mange ikke umiddelbart tænker over, er hovedpine der stammer fra spændinger i kæben og ansigtets muskler.
Musklerne omkring kæben er nogle af de stærkeste muskler i kroppen, og de arbejder hver gang vi tygger, taler eller bider tænderne sammen. Hos nogle mennesker bliver disse muskler overbelastede eller kronisk spændte.
Det kan blandt andet ske, hvis man ofte bider tænderne hårdt sammen, skærer tænder om natten eller går rundt med spændinger i kæben i løbet af dagen. Mange gør dette helt ubevidst, især i perioder med stress.
Når musklerne i kæben bliver meget spændte, kan de begynde at sende smertesignaler til områder omkring tindingerne, panden og siderne af hovedet. Det kan føles som en trykkende eller dunkende hovedpine, som ofte sidder omkring tindingerne.
Nogle oplever også smerter omkring øjnene eller bag øjnene. Andre får smerter, der breder sig fra kæben op mod siden af hovedet eller bag mod øret.
Kæbespændinger hænger ofte sammen med andre spændinger i kroppen. Mange, der bider tænderne sammen, har også spændinger i nakken og skuldrene. Derfor kan kæbeproblemer og nakkespændinger forstærke hinanden.
Et andet tegn på kæberelateret hovedpine kan være ømhed i tyggemusklerne, når man trykker på dem. Nogle oplever også kliklyde i kæbeleddet eller en følelse af træthed i kæben efter at have tygget eller talt meget.
For nogle mennesker opstår hovedpinen især om morgenen. Det kan være et tegn på, at man har spændt i kæben eller skåret tænder i løbet af natten.
Fordi denne type hovedpine ofte hænger sammen med muskelspændinger, kan afspænding af musklerne i kæbe, ansigt, nakke og skuldre nogle gange reducere belastningen i området.
Det er dog ikke altid let selv at opdage, at man spænder i kæben. Mange bliver først opmærksomme på det, når en tandlæge opdager slid på tænderne, eller når spændingerne begynder at give smerter i hoved eller ansigt.
I nogle tilfælde kan det derfor give mening både at arbejde med spændingerne i musklerne og samtidig være opmærksom på vaner i hverdagen, som kan få kæben til at spænde – for eksempel stress, koncentreret skærmarbejde eller tendens til at bide tænderne sammen.
Hovedpine på grund af overforbrug af medicin
En lidt paradoksal form for hovedpine er den type, der opstår som følge af for hyppig brug af smertestillende medicin. Denne tilstand kaldes medicinoverforbrugshovedpine.
Det kan lyde mærkeligt, at medicin mod hovedpine i nogle tilfælde kan føre til mere hovedpine. Men det er faktisk et velkendt problem, især hos personer der i længere perioder tager smertestillende midler flere gange om ugen.
Når man ofte tager smertestillende medicin mod hovedpine, kan hjernens smertesystem gradvist ændre sig. Kroppen vænner sig til medicinen, og smertebanerne bliver mere følsomme. Resultatet kan være, at hovedpinen begynder at komme hyppigere og til sidst næsten dagligt.
Mange mennesker opdager ikke selv sammenhængen med det samme. De oplever blot, at de får mere hovedpine og derfor tager mere medicin. På den måde kan man ende i en ond cirkel, hvor hovedpinen vedligeholdes af selve medicinforbruget.
Medicinoverforbrugshovedpine kan opstå ved flere forskellige typer smertestillende medicin, både almindelige håndkøbspræparater og stærkere midler.
Typisk vil hovedpinen føles som en mere eller mindre konstant trykkende smerte i hovedet. Den kan minde om spændingshovedpine, men den har ofte en mere vedvarende karakter.
En vigtig del af behandlingen er i mange tilfælde at reducere eller stoppe brugen af smertestillende medicin i en periode. Det bør dog altid ske i samråd med en læge, især hvis man har brugt medicinen gennem længere tid.
For mange mennesker vil hovedpinen gradvist blive mindre, når kroppen vænner sig til at fungere uden den hyppige medicin.
Cluster headache
Cluster headache er en langt mere sjælden type hovedpine, men den er samtidig en af de mest intense.
Denne form for hovedpine adskiller sig tydeligt fra både spændingshovedpine og migræne. Smerterne er meget kraftige og sidder næsten altid omkring det ene øje eller i den ene side af hovedet.
Et anfald kan føles som en voldsom, brændende eller borende smerte bag øjet. Mange beskriver den som en af de mest intense smerter, man kan opleve.
Anfaldene varer typisk fra omkring 15 minutter til nogle få timer. De kan dog komme flere gange i løbet af et døgn, ofte på samme tidspunkt hver dag.
Navnet “cluster” kommer af, at anfaldene ofte optræder i perioder eller klynger. En person kan have daglige anfald i flere uger eller måneder, hvorefter hovedpinen kan forsvinde igen i længere tid.
Under et clusteranfald kan man også opleve andre symptomer i samme side af ansigtet. Det kan være rødt eller løbende øje, tilstoppet næse, sved i panden eller hævelse omkring øjet.
I modsætning til migræne, hvor mange har behov for at ligge stille i et mørkt rum, oplever personer med cluster headache ofte en stærk uro under anfaldene. Mange går rundt, bevæger sig eller holder sig til hovedet i forsøget på at håndtere smerterne.
Cluster headache kræver næsten altid vurdering og behandling hos en læge eller neurolog, da tilstanden ofte behandles med specifik medicin.
Selv om denne type hovedpine er sjælden, er det relevant at kende til den, fordi symptomerne adskiller sig så tydeligt fra mere almindelige hovedpiner.
Hvor sidder din hovedpine – og hvad kan placeringen betyde?
Når mennesker forsøger at forstå deres hovedpine, er et af de første spørgsmål ofte, hvor i hovedet smerten sidder. Mange oplever, at hovedpinen næsten altid sidder det samme sted – i panden, i baghovedet eller omkring tindingerne. Andre oplever, at smerten flytter sig eller breder sig til flere områder.
Placeringen af hovedpinen kan nogle gange give en idé om, hvilken type hovedpine der er tale om. Det er dog vigtigt at understrege, at kroppen ikke altid er helt præcis, når det gælder smerte i hovedet. Smertesignaler i hjernen kan “snyde”, så smerter fra ét område føles et andet sted.
Derfor kan man ikke stille en diagnose alene ud fra, hvor hovedpinen sidder. Men placeringen kan stadig give nogle nyttige fingerpeg.
Hovedpine i baghovedet
Hovedpine i baghovedet hænger ofte sammen med spændinger i nakken og den øverste del af ryggen. Musklerne i dette område har tæt forbindelse til de nervestrukturer, der registrerer smerter i baghovedet.
Hvis man sidder mange timer foran en computer, arbejder med armene foran kroppen eller har en stilling, hvor hovedet skubbes fremad, kan det føre til spændinger i nakken. Disse spændinger kan sende smerter op mod baghovedet.
Mange beskriver denne type hovedpine som en trykkende eller tung smerte i baghovedet, som nogle gange kan brede sig op over issen.
Hovedpine i baghovedet ses ofte ved spændingshovedpine eller ved cervikogen hovedpine, hvor årsagen ligger i nakken.
Hovedpine i panden
Smerter i panden er også meget almindelige. Her beskriver mange en trykkende eller pressende fornemmelse hen over panden eller bag øjnene.
En hyppig årsag er spændinger i musklerne i panden og omkring øjnene. Disse muskler arbejder blandt andet, når vi koncentrerer os, læser, bruger computer eller spænder i ansigtet.
Langvarigt skærmarbejde eller øjenbelastning kan derfor føre til hovedpine i panden. Nogle mennesker oplever også pandesmerter i forbindelse med bihuleproblemer eller forkølelse.
Ved spændingshovedpine kan smerten i panden også være en del af en større trykkende smerte, der strækker sig rundt om hele hovedet.
Hovedpine i tindingerne
Tindingerne er et andet område, hvor mange mennesker oplever hovedpine. Smerten kan føles som trykken, dunkende smerte eller ømhed i siderne af hovedet.
Tindingerne ligger tæt på både tyggemusklerne og nogle af de muskler, der spænder i ansigtet, når vi er stressede eller koncentrerede. Derfor kan spændinger i kæben eller i ansigtets muskler give smerter netop her.
Mennesker der bider tænderne sammen eller skærer tænder om natten, oplever ofte hovedpine i tindingerne.
Migræne kan også give smerter i dette område. Her er smerterne dog ofte mere pulserende og ledsages ofte af symptomer som kvalme, lysfølsomhed eller lydfølsomhed.
Hovedpine omkring øjnene
Smerter omkring øjnene kan føles meget intense og er ofte noget, der bekymrer mange mennesker.
Denne type smerte kan have flere forskellige årsager. Migræne kan give smerter omkring det ene øje eller bag øjet, og i nogle tilfælde kan smerterne føles meget kraftige.
Cluster headache er en mere sjælden type hovedpine, hvor smerten næsten altid sidder bag det ene øje. Disse anfald kan være meget intense og ledsages ofte af rødt øje, løbende næse eller hævelse omkring øjet.
Smerter omkring øjnene kan også hænge sammen med spændinger i ansigtet eller med belastning af øjnene, for eksempel ved langvarigt skærmarbejde.
Hovedpine i hele hovedet
Nogle mennesker oplever ikke, at hovedpinen sidder ét bestemt sted. I stedet føles det som en trykkende smerte rundt om hele hovedet.
Denne type smerte beskrives ofte som et stramt bånd omkring hovedet. Den er meget typisk for spændingshovedpine.
Her er smerten sjældent pulserende eller voldsom, men den kan være vedvarende og generende. Mange kan stadig fungere i hverdagen, men føler sig trætte, tunge i hovedet eller mindre koncentrerede.
Spændinger i nakke, skuldre og ansigt spiller ofte en rolle i denne type hovedpine.
Placeringen er kun ét af flere tegn
Selv om placeringen af hovedpinen kan give nogle fingerpeg, er det kun én del af billedet. For at forstå hovedpinen bedre er det også vigtigt at se på andre faktorer.
Hvor kraftig er smerten?
Hvor længe varer den?
Kommer den i anfald eller er den konstant?
Er der andre symptomer som kvalme, synsforstyrrelser eller lysfølsomhed?
Alle disse faktorer er med til at afgøre, hvilken type hovedpine der er tale om.
Derfor vil læger og behandlere typisk se på både placering, symptomer og sygehistorie, når de forsøger at forstå årsagen til hovedpinen.
Hvor længe må hovedpine vare?
Et andet spørgsmål mange stiller sig selv, når de har ondt i hovedet, er hvor længe hovedpinen egentlig må vare. De fleste har prøvet at have hovedpine i nogle timer, men hvis smerterne fortsætter i flere dage eller begynder at komme meget ofte, kan det skabe usikkerhed.
Hvor længe en hovedpine varer, afhænger i høj grad af, hvilken type hovedpine der er tale om. Nogle typer forsvinder typisk inden for få timer, mens andre kan vare længere eller komme igen i gentagne perioder.
Spændingshovedpine kan vare fra timer til flere dage
Den mest almindelige type hovedpine, spændingshovedpine, kan variere meget i varighed.
Hos nogle varer den kun nogle få timer og forsvinder igen efter hvile, bevægelse eller lidt afspænding. Hos andre kan den vare en hel dag eller i nogle tilfælde flere dage i træk.
Spændingshovedpine beskrives ofte som en trykkende eller strammende smerte i panden, tindingerne eller baghovedet. Smerten er som regel moderat, men kan være vedvarende og generende.
Hvis spændinger i nakke, skuldre eller kæbe fortsætter over længere tid, kan hovedpinen også blive ved i flere dage, fordi kroppen ikke får mulighed for at slippe spændingen igen.
Migræne varer typisk mellem 4 og 72 timer
Migræneanfald følger ofte et mere tydeligt mønster. Et migræneanfald varer typisk mellem 4 og 72 timer, hvis det ikke behandles.
Smerten er ofte pulserende og sidder ofte i den ene side af hovedet. Mange oplever også kvalme, lysfølsomhed eller behov for at ligge i et mørkt og stille rum.
Efter et migræneanfald kan nogle opleve en periode med træthed eller en tung fornemmelse i hovedet, selv om selve smerten er væk.
Hovedpine i flere dage kan have flere årsager
Hvis man har haft hovedpine i flere dage i træk, kan der være flere forskellige forklaringer.
Det kan være en længere periode med spændingshovedpine, hvor kroppen har været belastet af stress, dårlig søvn eller muskelspændinger gennem længere tid.
Det kan også være en migræneperiode, hvor flere anfald ligger tæt på hinanden.
Derudover kan infektioner, feber, forkølelse eller bihuleproblemer også føre til hovedpine, der varer i flere dage.
Hvis hovedpinen bliver ved uden tydelig forbedring, eller hvis den vender tilbage igen og igen, kan det være en god idé at få den vurderet hos en læge.
Når hovedpine bliver kronisk
Hos nogle mennesker udvikler hovedpine sig til det, man kalder kronisk hovedpine.
Kronisk hovedpine betyder typisk, at man har hovedpine mere end 15 dage om måneden i en periode på mindst tre måneder.
Det kan for eksempel være kronisk spændingshovedpine eller kronisk migræne. I nogle tilfælde kan det også hænge sammen med overforbrug af smertestillende medicin.
Kronisk hovedpine kan være meget belastende i hverdagen, fordi smerterne kommer så ofte, at det påvirker arbejde, søvn og livskvalitet.
Når hovedpine pludselig ændrer karakter
Selv om mange hovedpiner er ufarlige, er det vigtigt at være opmærksom på ændringer i mønsteret.
Hvis hovedpinen pludselig bliver meget kraftigere end normalt, hvis den føles anderledes end tidligere, eller hvis den opstår meget pludseligt, kan det være et tegn på, at man bør få den undersøgt.
Det samme gælder, hvis hovedpinen ledsages af andre symptomer som feber, stivhed i nakken, synsforstyrrelser eller problemer med tale og bevægelse.
I sådanne tilfælde bør man altid søge lægehjælp for at få afklaret årsagen.
Hovedpine skal ses i sammenhæng med resten af kroppen
Varigheden af hovedpine fortæller ikke altid hele historien. For at forstå hovedpinen er det også vigtigt at se på andre faktorer.
Hvor ofte kommer hovedpinen?
Hvor kraftig er den?
Hvor i hovedet sidder smerten?
Er der andre symptomer samtidig?
Når man ser på disse faktorer samlet, bliver det langt lettere at forstå, hvilken type hovedpine der kan være tale om – og hvad der eventuelt kan hjælpe.
Hvornår kan massage hjælpe ved hovedpine?
Massage bliver ofte forbundet med afslapning og velvære, men for nogle mennesker kan arbejdet med muskler og spændinger også spille en rolle i forhold til hovedpine. Det gælder især i de tilfælde, hvor hovedpinen hænger sammen med spændinger i nakke, skuldre, kæbe eller øvre ryg.
Mange typer hovedpine påvirkes af kroppens spændingsniveau. Når man har ondt i hovedet, vil mange helt automatisk spænde i musklerne omkring nakken, skuldrene og ansigtet. Samtidig kan spændinger i disse områder i sig selv være med til at udløse eller forstærke hovedpine.
Derfor kan arbejdet med kroppens muskler i nogle tilfælde være med til at bryde en ond cirkel, hvor spændinger og smerte påvirker hinanden.
Hvorfor spændinger i kroppen kan give hovedpine
Musklerne i nakken og den øverste del af ryggen har tæt forbindelse til de nervestrukturer, der også registrerer smerter i hovedet. Når musklerne i dette område bliver spændte eller overbelastede, kan det påvirke de nerver, der løber op mod baghovedet og tindingerne.
Derudover kan spændte muskler skabe det, man kalder refererede smerter. Det betyder, at smerter fra ét område i kroppen kan opleves et andet sted. For eksempel kan spændinger i nakkemuskler give smerter, der føles som hovedpine i baghovedet eller omkring tindingerne.
Kæbemusklerne kan på samme måde sende smerter op mod tindingerne eller siderne af hovedet, hvis de bliver overbelastede.
Når musklerne arbejder konstant uden at få mulighed for at slappe af, kan de også få nedsat blodgennemstrømning og ophobning af affaldsstoffer. Det kan bidrage til ømhed og smerter, som i nogle tilfælde opleves som hovedpine.
Hvordan massage kan påvirke spændinger og smerte
Massage arbejder primært med kroppens bløde væv, altså muskler og bindevæv. Formålet er ofte at reducere spændinger, øge bevægeligheden i vævet og stimulere blodgennemstrømningen i området.
Når spændte muskler får mulighed for at slappe af, kan belastningen på de strukturer, der sender smertesignaler mod hovedet, blive mindre. Hos nogle mennesker kan det derfor føre til en reduktion i både intensiteten og hyppigheden af hovedpine.
Massage kan også påvirke kroppens nervesystem. Mange oplever, at kroppen går fra en mere stresspræget tilstand til en mere afslappet tilstand under behandlingen. Dette kan i sig selv være relevant for mennesker, hvis hovedpine hænger sammen med stress eller et højt spændingsniveau i kroppen.
For nogle mennesker kan effekten være relativt tydelig allerede efter en enkelt behandling. For andre handler det mere om at arbejde gradvist med spændingerne i kroppen over tid.
Hvornår massage typisk giver mest mening
Massage bruges ofte som et supplement til andre tiltag, når hovedpinen hænger sammen med muskelspændinger eller belastning i nakke og skuldre.
Det gælder for eksempel ved spændingshovedpine, hvor smerterne ofte er tæt knyttet til spændinger i nakke, skuldre eller kæbe.
Det kan også være relevant ved cervikogen hovedpine, hvor smerterne udspringer fra strukturer i nakken.
Derudover kan nogle mennesker med migræne opleve, at kroppen bliver meget spændt i forbindelse med migræneanfald. I sådanne tilfælde kan arbejdet med musklerne nogle gange være med til at lindre de spændinger, der opstår omkring anfaldet.
Hvornår bør man være bekymret for hovedpine?
Langt de fleste hovedpiner er ufarlige og hænger sammen med helt almindelige ting som spændinger, stress, søvnmangel eller dehydrering. Alligevel kan hovedpine i nogle tilfælde være et tegn på, at noget andet foregår i kroppen.
Derfor er det naturligt at spørge sig selv, hvornår hovedpine blot er generende – og hvornår man bør være bekymret. En tommelfingerregel er, at man bør reagere, hvis hovedpinen føles anderledes end det, man normalt oplever.
Det gælder især, hvis hovedpinen opstår meget pludseligt og føles usædvanligt voldsom. En hovedpine der kommer meget hurtigt og bliver kraftig på kort tid, bør altid vurderes af en læge.
Man bør også søge lægehjælp, hvis hovedpinen opstår efter et slag mod hovedet. Selv mindre hovedtraumer kan i nogle tilfælde give symptomer, der bør undersøges nærmere, især hvis hovedpinen ikke aftager igen.
Det samme gælder, hvis hovedpinen ledsages af andre symptomer som feber, stivhed i nakken, synsforstyrrelser, problemer med tale, svimmelhed eller føleforstyrrelser i kroppen.
Derudover kan det være en god idé at tale med en læge, hvis man ofte har kraftige hovedpiner, som påvirker ens hverdag. Hvis hovedpinen kommer igen og igen, varer længe eller kræver hyppig brug af smertestillende medicin, kan det være relevant at få undersøgt, hvilken type hovedpine der er tale om.
Når årsagen til hovedpinen er afklaret, bliver det også lettere at vurdere, hvilke former for behandling eller lindring der giver mening.
Massage og andre former for kropsbehandling kan i nogle tilfælde være et relevant supplement, især hvis hovedpinen hænger sammen med spændinger i nakke, skuldre eller kæbe. Men hvis der er mistanke om mere alvorlige årsager til hovedpinen, bør en lægelig vurdering altid komme først.
Kort sagt:
Du behøver ikke være bekymret, hver gang du har hovedpine – men hvis hovedpinen er usædvanlig, meget kraftig eller ledsaget af andre symptomer, er det altid en god idé at få den vurderet.
Kan jeg selv gøre noget for at forebygge hovedpine?
I mange tilfælde ja. Hovedpine kan have mange forskellige årsager, og derfor findes der heller ikke ét enkelt råd, som hjælper alle. Men der er en række ting i hverdagen, som for mange mennesker har stor betydning for, hvor ofte hovedpinen kommer, og hvor kraftig den føles.
Det vigtigste er ofte ikke at lede efter én mirakelløsning, men i stedet at se på de belastninger, kroppen er udsat for i løbet af en almindelig uge. For nogle handler det mest om søvn. For andre om stress, væske, arbejdsstilling eller spændinger i nakke og kæbe.
Søvn og restitution
Søvn spiller en stor rolle for kroppens evne til at regulere smerte og belastning. Hvis man sover for lidt, sover dårligt eller har meget urolig søvn over længere tid, kan kroppen blive mere følsom over for både spændinger og smerte.
Mange oplever derfor, at hovedpine lettere opstår i perioder med søvnunderskud eller uro i kroppen. Hvis du ofte har ondt i hovedet, kan det derfor være relevant at se på, om du reelt får nok søvn, og om din krop får mulighed for at falde ordentligt til ro.
Væske, mad og alkohol
Dehydrering er en velkendt årsag til hovedpine, og for nogle mennesker er det nok i sig selv til at udløse smerter. Det samme gælder lange perioder uden mad, hvor lavt blodsukker kan gøre kroppen mere sårbar.
Derfor kan det hjælpe at være opmærksom på helt enkle ting som at drikke vand i løbet af dagen, spise nogenlunde regelmæssigt og lægge mærke til, om alkohol forværrer dine symptomer.
Nogle oplever også, at bestemte fødevarer eller drikkevarer udløser hovedpine. Her er det sjældent en god idé at gøre kosten unødigt kompliceret fra starten. Det er ofte bedre at lægge mærke til mønstre over tid end at begynde at undgå en lang række ting på én gang.
Bevægelse og arbejdsstilling
Hvis du sidder meget stille i løbet af dagen, arbejder foran en skærm eller ofte har hovedet fremad og skuldrene trukket op, kan det være med til at øge spændingerne i nakke, skuldre og øvre ryg.
For mange mennesker er det netop disse spændinger, der enten udløser hovedpine eller gør den værre.
Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal i gang med et stort træningsprogram. For nogle kan det allerede gøre en forskel at rejse sig lidt oftere, bevæge skuldrene, ændre arbejdsstilling i løbet af dagen og give nakken variation i stedet for at holde den i den samme position time efter time.
Stress og spændingsniveau
Stress er en af de faktorer, der ofte går igen hos mennesker med tilbagevendende hovedpine. Ikke nødvendigvis fordi stress alene forklarer alt, men fordi kroppen under stress har lettere ved at spænde op.
Mange spænder ubevidst i kæben, løfter skuldrene eller holder kroppen i en slags konstant alarmberedskab. Når det står på længe nok, kan det være med til at øge risikoen for spændingshovedpine og andre smerter.
Derfor kan det give mening at se på, om hovedpinen opstår i perioder, hvor du er presset, mentalt overbelastet eller har svært ved at slappe af. For nogle hjælper det med mere bevægelse. For andre med pauser, ro, afspænding eller behandling.
Vær opmærksom på nakke og kæbe
Mange mennesker med hovedpine er ikke klar over, hvor meget de spænder i nakken eller bider tænderne sammen i løbet af dagen. Det gælder især ved koncentreret arbejde, stress eller træthed.
Hvis du ofte har ømme kæber, spændinger i nakken eller en følelse af stivhed i skuldrene, kan det være værd at tage alvorligt. Det er ikke sikkert, at det er hele forklaringen på din hovedpine, men det kan være en vigtig del af billedet.
Her kan det hjælpe at blive mere opmærksom på kroppens signaler i hverdagen, så du opdager spændingerne tidligere i stedet for først når hovedpinen allerede er i gang.
Læg mærke til mønstre i stedet for kun at reagere på smerten
Hvis du ofte har hovedpine, kan det være nyttigt at begynde at lægge mærke til, hvornår den kommer. Ikke for at analysere alt i stykker, men for at få øje på mønstre.
Kommer hovedpinen typisk efter dårlige nætter? Efter lange arbejdsdage foran computeren? I stressede perioder? Efter alkohol? Eller når du har spændt meget i kæben?
Jo bedre du forstår dine egne mønstre, desto lettere bliver det også at finde ud af, hvad der faktisk hjælper dig.
Søg hjælp, hvis hovedpinen bliver ved
Selv om man ofte selv kan gøre noget for at forebygge hovedpine, er det vigtigt at tage symptomerne alvorligt, hvis de bliver ved eller begynder at fylde meget i hverdagen.
Hvis du ofte har ondt i hovedet, hvis hovedpinen ændrer karakter, eller hvis du er i tvivl om årsagen, kan det være en god idé at få den vurderet nærmere.
For nogle mennesker er små ændringer i hverdagen nok til at gøre en stor forskel. For andre kræver det, at man ser mere grundigt på både belastning, symptomer og den type hovedpine, der er tale om.
Kilder:
Ofte stillede spørgsmål om hovedpine
Skrevet af Rasmus Ramskov
Udd. massør & Kropsterapeut og ejer af God Krop og In2Nature. Krop, sundhed og psykologi har altid været af stor interesse for mig. Jeg er RAB godkendt og har bl.a. uddannelser fra sportseducation.dk, Innowell.dk, DDZ og Axelsons.
Medlem af Dansk Behandlerforbund
