Må gravide få massage – og hvis ja, hvornår i graviditeten er det sikkert?
Spørgsmålet dukker ofte op i første trimester, hvor usikkerheden er størst. Mange har hørt, at man bør vente til efter uge 12. Andre har fået at vide, at massage er helt uproblematisk under hele graviditeten. Forskellige behandlere giver forskellige svar.
I denne artikel gennemgår vi, hvad der faktisk ligger bag anbefalingerne. Vi ser på abortstatistik, fysiologi, trimesterforskelle og de situationer, hvor ekstra forsigtighed kan være relevant.
Længere nede har vi desuden spurgt flere jordemødre direkte, om der findes perioder i graviditeten, hvor massage bør undgås – og deres svar er gengivet i fuld længde.
Hvorfor opstår spørgsmålet overhovedet: må gravide få massage?
Spørgsmålet om hvornår gravide må få massage opstår sjældent ud af ingenting. Det opstår i spændingsfeltet mellem biologi, statistik, ansvar og kulturel forsigtighed. For at forstå diskussionen ordentligt, er man nødt til at adskille disse lag fra hinanden.
Første trimester fylder meget i debatten. Ikke fordi der findes dokumentation for, at almindelig manuel behandling udløser abort, men fordi abortstatistikken er højere i de første 12 uger. En betydelig andel af alle klinisk erkendte graviditeter ender spontant i første trimester. De fleste af disse skyldes kromosomfejl i fosteret – biologiske forhold, som hverken kvinden selv eller omgivelserne kan påvirke.
Det skaber et psykologisk klima af forsigtighed.
Når noget i forvejen statistisk set har en øget risiko i en bestemt periode, vil alt, der sker i samme periode, kunne mistænkes som mulig årsag. Hvis en kvinde får massage i uge 9 og aborterer i uge 10, vil tidsmæssig sammenhæng let forveksles med årsagssammenhæng. Det er en grundlæggende menneskelig kognitiv mekanisme: vi søger forklaringer på tab.
Denne mekanisme spiller en stor rolle i den måde, massage under graviditet bliver omtalt på.
Det næste lag er mytedannelse. I alternative behandlingsmiljøer har der i årtier eksisteret forestillinger om såkaldte “igangsættende trykpunkter” eller reflekszoner, der skulle kunne stimulere livmoderen. Problemet er, at der ikke findes solid dokumentation for, at almindeligt tryk på bestemte punkter kan fremkalde abort i en rask graviditet. Alligevel lever forestillingen videre, ofte i form af forsigtighedsråd snarere end evidensbaserede anbefalinger.
Når sådanne råd gentages tilstrækkeligt mange gange, får de karakter af sandheder.
Et tredje lag handler om ansvar. Behandlere står i en særlig situation. Hvis en gravid kvinde aborterer efter en behandling, selv uden årsagssammenhæng, kan behandleren risikere at blive mødt med tvivl, skyld eller juridiske spørgsmål. Den rationelle reaktion for mange bliver derfor at sige: “Jeg masserer ikke i første trimester.” Ikke nødvendigvis fordi der er dokumentation for risiko, men fordi den statistiske baggrundsrisiko kombineret med tidsmæssig sammenfald kan skabe vanskelige situationer.
Det er en form for risikominimering – ikke nødvendigvis en medicinsk konklusion.
Derudover findes der en mere kulturel dimension. Graviditet opfattes – med rette – som en særlig og sårbar periode. Mange oplever en øget beskyttelsestrang omkring den gravide krop. Denne beskyttelsestrang kan føre til overforsigtighed. Aktiviteter, som normalt anses for harmløse, kan pludselig fremstå risikofyldte, alene fordi kroppen nu rummer et foster.
Man ser samme mekanisme i debatter om kaffe, træning, sauna og flyrejser under graviditet. Når risikoen i forvejen er øget i en periode, bliver grænsen for, hvad man opfatter som “sikkert”, ofte snævrere – også selv om den konkrete evidens ikke nødvendigvis ændrer sig.
Et sidste element i spørgsmålet handler om begrebsforvirring. “Massage” dækker over et meget bredt spektrum af teknikker og intensiteter. Der er forskel på let, tilpasset manuel behandling af muskulatur og på hårde manipulationer, dybe tryk eller behandlinger med stærk fysiologisk påvirkning. Når nogen siger, at “massage kan være farligt”, er det sjældent præciseret, hvilken type behandling der menes.
Uden præcisering opstår generalisering.
Det betyder, at spørgsmålet “må gravide få massage?” i virkeligheden rummer flere underliggende spørgsmål:
Er det biologisk sandsynligt, at manuel behandling kan udløse abort?
Findes der dokumentation for øget risiko?
Er der bestemte perioder i graviditeten, hvor man bør være mere opmærksom?
Handler forsigtigheden om medicinsk evidens eller om ansvar og statistik?
Før man kan svare på, hvornår gravide må få massage, er man nødt til at rydde op i disse lag. Ellers risikerer man at diskutere følelser, myter og ansvarsbekymringer som om de var medicinske fakta.
Hvad siger fysiologien – kan manuel behandling udløse abort?
For at vurdere, om massage kan udløse abort, er man nødt til at forstå, hvad der faktisk forårsager spontane aborter, og hvilke mekanismer der biologisk kan påvirke en graviditet i de tidlige uger.
Langt størstedelen af spontane aborter i første trimester skyldes kromosomafvigelser i fosteret. Det betyder, at celledelingen tidligt i graviditeten ikke har forløbet korrekt. Kroppen afbryder i disse tilfælde graviditeten spontant, fordi fosteret ikke er levedygtigt. Denne proces styres på et genetisk og cellulært niveau – ikke af ydre tryk på muskulatur eller hud.
For at en manuel behandling skulle kunne fremkalde abort, skulle den kunne påvirke enten fosterets genetiske udvikling eller livmoderens fysiologiske stabilitet i en grad, der udløser sammentrækninger eller kompromitterer blodforsyningen. Der findes ikke dokumentation for, at almindelig, tilpasset massage har denne effekt i en ukompliceret graviditet.
Livmoderen i første trimester er et lille, muskulært organ, som ligger beskyttet i bækkenet. Den er ikke mekanisk udsat gennem almindelig behandling af ryg, skuldre eller ben. Fosteret er desuden omgivet af fostervand og beskyttende væv. Den forestilling, at let eller moderat tryk på eksempelvis lænden direkte skulle påvirke livmoderen i en sådan grad, at graviditeten afbrydes, har ikke fysiologisk belæg.
Nogle argumenterer for, at stimulering af bestemte trykpunkter kan fremkalde sammentrækninger. I akupunkturtraditioner taler man eksempelvis om punkter, der teoretisk kan stimulere livmoderen. Det er imidlertid vigtigt at skelne mellem teoretiske modeller og dokumenteret klinisk effekt. At et punkt traditionelt forbindes med en bestemt funktion, er ikke det samme som, at tryk på punktet i sig selv kan fremkalde abort hos en rask gravid.
Det næste spørgsmål handler om stress og hormoner. Kan massage påvirke hormonbalancen på en måde, der destabiliserer graviditeten? Tværtimod viser studier, at blid manuel behandling ofte reducerer stresshormoner og aktiverer det parasympatiske nervesystem. I en normal graviditet er det ikke dokumenteret, at denne type regulering øger risikoen for abort. Hvis noget, peger mekanismerne i retning af afspænding snarere end fysiologisk belastning.
Det betyder ikke, at alle former for fysisk påvirkning er uden betydning. Kraftige traumer mod maven, alvorlige infektioner, svær systemisk sygdom eller betydelig fysisk belastning kan påvirke en graviditet. Men disse scenarier er ikke sammenlignelige med kontrolleret, professionel manuel behandling, hvor der tages hensyn til graviditeten.
En vigtig sondring er derfor forskellen mellem almindelig massage og manipulation eller dyb, aggressiv behandling. Når man diskuterer risiko, bør man altid præcisere, hvilken type behandling der tales om. En tilpasset behandling under graviditet har et andet formål og en anden intensitet end eksempelvis sportsmassage med hårde tryk eller kraftige teknikker.
Et andet element er timing. I første trimester er abortfrekvensen statistisk højere. Det betyder, at sandsynligheden for, at en abort tidsmæssigt falder sammen med en behandling, også er højere. Men en tidsmæssig sammenhæng er ikke i sig selv dokumentation for årsag. Hvis 10–20 procent af tidlige graviditeter spontant ender i abort, vil nogle af disse uundgåeligt ske efter en massage, en gåtur, en yogatime eller en almindelig arbejdsdag. Det ændrer ikke ved, at den underliggende årsag typisk er genetisk.
Der findes ikke stærk evidens for, at almindelig, tilpasset massage øger risikoen for abort i en normal graviditet. Samtidig findes der heller ikke omfattende randomiserede studier, der kan “bevise” fuldstændig fravær af risiko. I klinisk praksis opererer man derfor med rimelig forsigtighed: Man tilpasser behandlingen, tager hensyn til symptomer og anbefaler lægelig vurdering ved komplikationer.
Det centrale spørgsmål bliver derfor ikke, om manuel behandling i sig selv er dokumenteret farlig i en ukompliceret graviditet, men om der findes specifikke situationer, hvor forsigtighed er berettiget. Det ser vi nærmere på senere.
Før det giver det mening at se på, hvordan kroppen forandrer sig gennem graviditeten – og hvorfor behovet for berøring og støtte kan variere fra trimester til trimester.
Hvordan kroppen forandrer sig gennem graviditeten – og hvad det betyder for manuel behandling
For at kunne svare præcist på, hvornår gravide må få massage, er det nødvendigt at forstå, at graviditet ikke er én tilstand, men en dynamisk proces. Kroppen ændrer sig markant fra første til tredje trimester – hormonelt, kredsløbsmæssigt, mekanisk og neurologisk. Spørgsmålet er derfor ikke kun, om massage er “tilladt”, men hvordan kroppens tilstand ændrer forudsætningerne for behandling.
Første trimester: biologisk sårbarhed og systemisk omstilling
I de første 12 uger sker der en intensiv biologisk omstilling. Hormonproduktionen stiger markant, især progesteron og hCG. Kroppen prioriterer energimæssigt opbygningen af moderkage og etablering af graviditeten. Mange oplever udtalt træthed, kvalme, hovedpine og generel utilpashed.
Det er også i denne periode, at abortfrekvensen statistisk er højest – primært på grund af kromosomafvigelser. Det betyder, at første trimester psykologisk opleves som sårbart. Mange vælger at vente med at fortælle om graviditeten, netop fordi risikoen for spontan abort er højere i denne fase.
Fysiologisk set er livmoderen stadig lille og placeret dybt i bækkenet. Der er ikke tale om en mekanisk udsat struktur, som påvirkes direkte af almindelig behandling af ryg, nakke eller ben. Men kroppen er i hormonel omstilling, og mange kvinder oplever øget følsomhed, kvalme og træthed. Behovet for behandling kan derfor være til stede, men tolerancen for intensitet kan være lavere.
Det betyder, at hvis der gives manuel behandling i første trimester, bør den være rolig, tilpasset og opmærksom på generel velbefindende – ikke fordi der er dokumentation for, at almindelig behandling udløser abort, men fordi kroppen er i en fase med høj systemisk belastning.
Andet trimester: stabilisering og begyndende mekanisk belastning
Andet trimester beskrives ofte som den mest stabile fase. Risikoen for spontan abort falder markant efter uge 12. Hormonelt stabiliseres kroppen, og mange oplever mere energi. Samtidig begynder de mekaniske forandringer at blive tydelige.
Livmoderen vokser, tyngdepunktet ændres, og belastningen på lænd, bækken og hofter øges. Hormonet relaxin påvirker ledbånd og bindevæv, hvilket øger bevægeligheden i bækkenet, men også kan føre til instabilitet og smerter. Rygmuskulaturen arbejder mere for at kompensere for ændret kropsholdning.
Det er ofte i andet trimester, at behovet for manuel behandling bliver mere konkret. Lændesmerter, spændinger i sædemuskulatur, øvre ryg og skuldre kan opstå som følge af ændret kropsholdning og øget vægtbelastning.
Fysiologisk er graviditeten nu mere stabil. Risikoopfattelsen falder, og både den gravide og omgivelserne oplever større tryghed. Der findes ikke dokumentation for, at tilpasset manuel behandling i andet trimester udgør en generel risiko i en ukompliceret graviditet. Det centrale bliver i stedet at tage hensyn til kredsløb, positionering og individuel komfort.
Tredje trimester: tyngde, væske og positionering
I tredje trimester dominerer de mekaniske faktorer. Kroppen bærer betydelig ekstra vægt. Tyngdepunktet er markant forskudt fremad, hvilket øger belastningen på lænd og hofter. Mange oplever øget væskeophobning, spændinger i benene og søvnproblemer.
Samtidig er livmoderen nu stor og fylder betydeligt i bughulen. Positionering under behandling bliver derfor central. At ligge fladt på ryggen kan i nogle tilfælde påvirke venøst tilbageløb på grund af tryk på vena cava. Derfor anbefales sideleje eller anden tilpasset positionering i denne fase.
Spørgsmålet om igangsættelse dukker også op i tredje trimester. Der findes traditioner og alternative behandlingsformer, som hævder at kunne stimulere fødsel. Det er dog vigtigt at adskille disse påstande fra almindelig manuel behandling rettet mod muskulatur og spændinger. Kontrolleret, tilpasset behandling med fokus på afspænding er ikke det samme som bevidst stimulation med henblik på igangsættelse.
Det betyder ikke, at al behandling i tredje trimester er uden overvejelse. Ved tegn på for tidlige veer, komplikationer eller særlige lægelige forhold bør behandling altid ske i dialog med sundhedsfaglig vurdering. Men i en ukompliceret graviditet er det primære hensyn ergonomi og komfort – ikke generel forbudstænkning.
Graviditet som dynamisk tilstand – ikke statisk risiko
Når man ser på graviditeten trimester for trimester, bliver det tydeligt, at spørgsmålet “hvornår må gravide få massage?” ikke kan besvares med et simpelt ja eller nej. Kroppen ændrer sig kontinuerligt, og det samme gør belastningsmønstre og behov.
Første trimester er præget af statistisk baggrundsrisiko og hormonel omstilling.
Andet trimester er mere stabilt og ofte præget af begyndende muskulær belastning.
Tredje trimester er mekanisk krævende og stiller større krav til positionering.
Det centrale er derfor ikke et generelt forbud, men en differentieret forståelse af kroppens tilstand og individuelle forhold. I næste afsnit ser vi nærmere på de situationer, hvor ekstra forsigtighed kan være relevant.
Hvornår bør man være ekstra opmærksom?
Selvom der ikke findes dokumentation for et generelt forbud mod tilpasset manuel behandling i en ukompliceret graviditet, betyder det ikke, at alle situationer er ens. Graviditet spænder fra fuldstændig ukomplicerede forløb til komplekse medicinske tilstande, hvor tæt sundhedsfaglig opfølgning er nødvendig. Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvornår gravide må få massage, men hvornår der er forhold, der kræver særlig vurdering.
Blødning i graviditeten er et oplagt eksempel. Vaginal blødning, især i første trimester, bør altid vurderes sundhedsfagligt. I sådanne situationer er fokus ikke på, om manuel behandling i sig selv udløser abort, men på at graviditeten allerede er potentielt ustabil. Enhver behandling bør derfor udskydes eller ske i samråd med læge eller jordemoder.
Svangerskabsforgiftning (præeklampsi) er en anden tilstand, hvor forsigtighed er relevant. Denne tilstand involverer forhøjet blodtryk og kan påvirke flere organsystemer. Her er det ikke spørgsmålet om lokal muskelbehandling, der er centralt, men den samlede kredsløbsmæssige situation. Ved alvorlig præeklampsi er generel fysisk påvirkning sekundær i forhold til den medicinske behandling, og manuel behandling bør kun overvejes i tæt dialog med sundhedsfaglig rådgivning.
Tidligere graviditetskomplikationer kan også spille ind. Har man haft gentagne spontane aborter, for tidlig fødsel eller særlige risikofaktorer, vil mange naturligt være mere forsigtige. I disse tilfælde handler det ofte mere om psykologisk tryghed end om dokumenteret fysiologisk risiko. Hvis bekymringen er høj, kan det i sig selv være en belastning. En individuel vurdering er derfor mere relevant end en generel regel.
Der findes også mere almindelige tilstande, som kræver justering snarere end fravalg. Kraftig væskeophobning, åreknuder, smerter i symfysen eller udtalte bækkenproblemer kan påvirke, hvordan en behandling bør tilpasses. Her er det ikke spørgsmålet om “må eller må ikke”, men hvordan tryk, positionering og intensitet justeres.
Et særligt aspekt er positionering i tredje trimester. Når livmoderen er stor, kan det være uhensigtsmæssigt at ligge fladt på ryggen i længere tid på grund af tryk på vena cava, hvilket kan påvirke blodtilbageløbet til hjertet. Det er en mekanisk og kredsløbsmæssig overvejelse, ikke en abort-risiko. Sideleje eller anden tilpasset positionering er derfor standard i sen graviditet.
Endelig er der den subjektive faktor. Graviditet medfører ofte øget kropslig følsomhed. Hvad der føltes behageligt før graviditeten, kan opleves intenst eller ubehageligt under. Behandling bør derfor altid tage udgangspunkt i den gravides aktuelle oplevelse. Regulering af tryk og tempo er ikke kun en teknisk tilpasning, men en del af sikkerheden.
Når man ser på disse situationer samlet, bliver det tydeligt, at forsigtighed ikke handler om trimester alene, men om individuel tilstand. En ukompliceret graviditet i uge 8 er fysiologisk noget andet end en kompliceret graviditet i uge 20. Det giver derfor ikke mening at operere med absolutte tidsgrænser uden at se på helheden.
Hvorfor fraråder nogle behandling i første trimester?
Selvom der ikke findes solid dokumentation for, at tilpasset manuel behandling øger risikoen for abort i en ukompliceret graviditet, er det almindeligt, at behandlere fravælger første trimester. Denne praksis er udbredt – men begrundelserne varierer, og de er ikke altid rent medicinske.
Den mest oplagte forklaring er statistisk risiko. Før uge 12 er sandsynligheden for spontan abort højere end senere i graviditeten. Det betyder, at hvis en abort indtræffer kort tid efter en behandling, vil tidsmæssig sammenhæng kunne skabe tvivl – også selv om der ikke er en årsagssammenhæng. For en behandler kan det være vanskeligt at stå i en situation, hvor en naturligt forekommende abort falder sammen med en behandling, uanset hvor usandsynligt det er, at behandlingen har haft betydning.
Denne risiko for mistolkning kan være nok til at skabe en generel politik om ikke at behandle i første trimester. Det er en form for ansvarshåndtering snarere end en konklusion baseret på evidens.
Der findes også en mere kulturel forklaring. Første trimester er for mange præget af usikkerhed. Graviditeten er endnu ikke synlig, og risikoen for tab er højere. I denne periode vælger mange at reducere aktiviteter, som opleves som potentielt belastende – selv når belastningen er teoretisk. Behandlere kan tilpasse sig denne forventning og vælge at være ekstra tilbageholdende.
En tredje faktor er faglig tradition. I visse behandlingsmiljøer er der gennem årene blevet videregivet anbefalinger om at undgå bestemte trykpunkter eller teknikker i første trimester. Disse anbefalinger kan være baseret på teoretiske modeller snarere end klinisk dokumentation. Når sådanne råd bliver en del af uddannelsestraditionen, kan de videreføres uden systematisk evaluering.
Det er også relevant at se på juridiske og forsikringsmæssige hensyn. I nogle tilfælde kan forsikringsvilkår eller brancheanbefalinger være udformet med henblik på at minimere risiko for klager eller erstatningssager. Det betyder, at fravalget af første trimester kan være administrativt motiveret frem for medicinsk.
Samtidig findes der behandlere, som vælger en anden tilgang: De behandler i første trimester, men med særlig opmærksomhed på intensitet, komfort og kommunikation. Her ligger fokus på at sikre, at behandlingen er tilpasset den gravides aktuelle tilstand og eventuelle bekymringer.
Når man analyserer disse positioner, bliver det tydeligt, at der ikke findes én universel praksis. Der findes en spænding mellem evidens, ansvar og kultur. Fravalget af første trimester er i mange tilfælde et udtryk for forsigtighed i en periode med høj statistisk baggrundsrisiko – ikke nødvendigvis et udtryk for dokumenteret fare ved selve behandlingen.
Det betyder ikke, at enhver gravid automatisk bør modtage behandling i første trimester. Det betyder derimod, at beslutningen bør baseres på individuel vurdering frem for generelle myter.
I næste afsnit samler vi trådene og ser på, hvordan man kan forstå spørgsmålet “hvornår må gravide få massage?” i lyset af fysiologi, statistik og ansvar – før vi afslutningsvis inddrager jordemødrenes perspektiv.
Samlet vurdering – hvornår må gravide få massage?
Når man samler de biologiske, statistiske og praktiske lag, bliver det tydeligt, at spørgsmålet ikke kan besvares med en enkelt ugegrænse eller en generel forbudsregel. Graviditet er en fysiologisk proces med indbygget variation. Risikoen for spontan abort er højere i første trimester, men årsagen er i langt de fleste tilfælde genetisk og uafhængig af ydre påvirkninger som almindelig, tilpasset manuel behandling.
Der findes ikke solid dokumentation for, at let eller moderat massage til gravide i en ukompliceret graviditet udløser abort. Samtidig findes der heller ikke omfattende, kontrollerede studier, som kan give absolut garanti. Klinisk praksis bygger derfor på en kombination af fysiologisk sandsynlighed, eksisterende evidens og rimelig forsigtighed.
Første trimester er statistisk set den mest sårbare periode, men sårbarheden skyldes primært biologiske forhold i fosterets udvikling. Den øgede forsigtighed, som mange anbefaler i denne fase, udspringer ofte af ansvarshensyn og psykologisk tryghed snarere end dokumenteret fare ved selve behandlingen.
Andet trimester fremstår generelt som den mest stabile periode. Risikoen for spontan abort falder markant, og kroppen begynder at opleve mekaniske belastninger, som kan give muskulære gener. Her er fokus mindre på “må man” og mere på “hvordan tilpasses behandlingen”.
I tredje trimester ændrer tyngdepunkt, vægt og kredsløb forudsætningerne. Her handler det primært om korrekt positionering og hensyntagen til komfort og kredsløb – ikke om generel risiko for abort.
De situationer, hvor ekstra opmærksomhed er relevant, er ikke defineret af uge alene, men af individuelle forhold: blødning, præeklampsi, tidligere komplikationer eller lægelig anbefaling. I disse tilfælde bør enhver form for behandling vurderes i dialog med sundhedsfaglig rådgivning.
Spørgsmålet “hvornår må gravide få massage?” kan derfor reformuleres mere præcist:
Er graviditeten ukompliceret?
Er behandlingen tilpasset graviditetens fase?
Er der taget hensyn til individuelle forhold?
Hvis disse kriterier er opfyldt, findes der ikke evidens for et generelt forbud baseret alene på trimester.
Det centrale er differentiering. Et generelt “nej i første trimester” kan være administrativt enkelt, men det afspejler ikke nødvendigvis den fysiologiske virkelighed. Omvendt bør enhver behandling under graviditet tage udgangspunkt i individuel vurdering og sund fornuft.
Med denne gennemgang som baggrund giver det mening at inddrage jordemødres perspektiv. De arbejder dagligt med graviditetens biologiske forløb og komplikationer. Deres vurdering kan derfor fungere som en faglig bekræftelse – eller nuancering – af de overvejelser, vi har gennemgået ovenfor.
Hvad jordemødrene havde at sige om massage under graviditeten
Jeg har altid rådført mig med jordemødre, fysioterapeuter og læger, men denne gang tænkte jeg ville trække på netværket. Heriblandt tæller min dygtige kusine Anne-Sofie, som udover at være uddannet jordemor også er uddannet massør. Anne-Sofie arbejder blandt andet som jordemor på Danmarks største fødeafdeling samt i Norge.
Anne-Sofie ville gerne hjælpe og spurgte videre ud i hendes netværk, om der var nogen, der havde noget at sige om, hvornår gravide må eller ikke må masseres. Her er et direkte uddrag fra Dialogen med de kloge kvinder til spørgsmålet om der er perioder i graviditeten, hvor der ikke bør gives massage.
Belinda Glumsøe Mistry
Jeg er ret sikker på det ikke passer. Man må få massage hele sin graviditet, også på lænden. Til gengæld har et studie vist at hård træning inden uge 12 øger abortrisiko en anelse!! Det er der heldigvis mange af os som holder os fra;)
Anne Vilhjalmsson Agersnap
Sikke noget sludder. Alle disse moderne ammestuehistorier om, hvad gravide må og ikke må. Hvis vi ser ud over vores egen overbeskyttende næsetip, skuer ud over hele kloden, er der ammestuehistorier i omløb alle steder, de er bare forskellige.
Undskyld at jeg ikke tror på alt det vrøvl gravide udsættes for og som er ganske uden den så omtalte evidens. Alternative behandlere/doulaer udtaler sig ofte med stor vægt om ting, de ikke ved noget om.
Janne
Jeg er ret sikker på at det er samme forholdsregel, som der gælder for mange andre ting:
HOT-yoga: yogalærere undervises i at fortælle de gravide at de ikke må dyrke HOT-yoga. Ikke fordi der er belæg for noget, men fordi at, hvis kvinden går hen og aborterer (hvilket der jo er en væsentlig risiko for inden uge 12, så kan læreren (eller yogaformen) ikke stilles til ansvar.
(At vi så alle kan blive enige om at HOTyoga ikke nødvendigvis er en særlig god ide når man er gravid i det hele taget er jo en anden diskussion)
Infrarød sauna: samme princip; man har ikke dokumenteret nogle risici, men man løber ikke risikoen at nogle skulle risikere at beskylde den for abort ellers misdannelser.
Massage: jeg tænker i TCM baner, og aner ikke noget om gravid massage. Men umiddelbart tænker jeg at man ikke masserer på lænden omkring BL 33-34, da man jo mener det er direkte livmoderregulerende/vefremmende, inden uge 37 …
Jeg går ud fra at det gælder alle uanset om de er før eller efter uge 12..
(Men risikoen for abort før er da en del større og kan godt se ræson i at passe på sig selv/sit ry/profession).
Uden at slå hovedet på blokken, og hvis ikke hun (massøren Rasmus havde en diskussion med) har studier, der viser andet, tænker jeg det er sandsynligt, at det kan være årsagen til udmeldingen.
Et lidt langt input (uden studier det modviser noget), med tanker om hvad jeg møder “ude på den anden side, hvor ikke-jordemødre oplæres i at varetage og rådgive gravide…
Anne
Ingen evidens herfra. Men jeg tænker at den gravide krop skal have omsorg og kærlighed. Det er da indbegrebet af massage. Hvis jeg selv var gravid ville jeg måske hoppe over en thaimassage, hvor der bliver stået på ryggen af mig.
Men jeg har svært ved at forstå hvis kroppen ikke skulle have godt af berøring – det er på en måde imod alt hvad jeg ellers tænker om den gravide krop, oxytocin og velvære i graviditet.
Men jeg kan godt forstå Jannes tanke om at risikoen jo alt andet lige er større og hvis hun tilfældigvis skulle abortere dagen efter kan det være surt som behandler – selvom jeg ikke forestiller mig nogen sammenhæng.
Katharina
Tænker også mest på, at det siges for, at behandlerne ikke kan stilles til ansvar.
Rikke Ege
Helt enig med jer andre.
Sammenligner det lidt med vaskeanvisningen i tøjet, hvor der skrives 30 grader omkring tøj, der sagtens tåler 40-60 (..ok måske en spøjs sammenligning )
Lotte
Hej Anne-Sofie, sikken noget vrøvl, knus
Anne-Sofie
Tak, hvor er I gode! Jeg giver ordene videre (og blev selv klogere). Jordemødrene har talt. – Jeg ville heller ikke selv skippe en massage før uge 12. Tværtimod, ville jeg nok nuppe en ekstra. Knus til jer!
Konklusionen
På baggrund af både fysiologi, statistik og jordemødrenes vurdering findes der ikke dokumentation for et generelt forbud mod massage i en ukompliceret graviditet.
Forsigtighed kan være relevant ved komplikationer, blødning eller særlige lægelige forhold, men beslutningen bør baseres på individuel vurdering frem for generelle myter om bestemte uger i graviditeten.
Hvis du ønsker at læse mere om, hvordan selve behandlingen tilpasses de forskellige trimestre, kan du finde yderligere information om graviditetsmassage her.
Her er et link til endnu en jordemor, der har noget at sige om massage til gravide https://min-mave.dk/artikel/familie/massage-hele-graviditeten.html
Hos God Krop har vi dygtige og professionelle behandlere, med god erfaring og uddannelse bag sig. Og vi har givet gravide massage i mange år. Her kan du læse lidt mere om hvordan vi giver graviditetsmassage i København.
Skrevet af Rasmus Ramskov
Udd. massør & Kropsterapeut og ejer af God Krop og In2Nature. Krop, sundhed og psykologi har altid været af stor interesse for mig. Jeg er RAB godkendt og har bl.a. uddannelser fra sportseducation.dk, Innowell.dk, DDZ og Axelsons.
Medlem af Dansk Behandlerforbund
