Kropsbevidsthed er vigtigt!
Kropsbevidsthed er en af de vigtigste egenskaber at besidde. Når du kan mærke og forstå din krops signaler, vil du også have nemmere ved at gøre det der er bedst for dig selv!
Massage fører til højere kropsbevidsthed og derved mere velvære og en indre følelse af wellness. Læs hvordan massage kan hjælpe dig og hvorfor det er vigtigt at komme i kontakt med sin krop igen.
Ud af hovedet og ned i kroppen…
I en travl og moderne verden glemmer vi nemt at lytte til os selv. Jeg oplever tit at nye massage klienter fortæller at de egentligt godt har vist at de tilsidesatte deres krop i alarmerende grad, når de gang på gang overhørte dens signaler.
Nogle ignorerer smerterne og anspændtheden, der langsomt hober sig op. Andre får rigtigt uheldige vaner kostmæssigt. Jeg oplever tit at nye massage klienter beskriver en ny og speciel følelse af at kunne mærke deres krop igen efter en god massage. Der findes rigtigt mange gode måder at komme mere i kontakt med sin krop igen. Jeg vil her skrive om hvordan massage hjælper.
Massage hjælper dig med at blive opmærksom på din krop!
Når du ligger i afslappet tilstand på briksen, og der er ro omkring dig, får du også mere tid til at mærke efter. I en travl hverdag med konstante inputs og gøremål glemmer vi tit at få den ro. Forestil dig du ligger og slapper helt af imens hænder bearbejder dine muskler, væv og hud.
Din opmærksomhed kommer helt naturligt til at fokusere på din krop og det du mærker. Du genopdager alle de små glemte steder som du har ignoreret og nu er blevet til små ømheder gemt i kroppen. Foregår massagen i et roligt tempo så din følesans når at registrere hvad der foregår, får du det meste ud af det. Det giver dig også tid til at reflektere over sammenhængene i kroppen.
En blid wellnessmassage hjælper dig selvfølgelig med at geare ned, men ofte er det er godt for kropsbevidstheden at det er en dybdegående sportsmassage så du mærker så meget som muligt af din krop. Det har også en fantastisk grounding effekt.
Føler du meget uro, kan det faktisk ofte være en hjælp med en en lidt hårdere massage der kan mærkes. Det giver god grounding.
5 Fordele ved større kropsbevidsthed:
Er du ikke overbevist om betydningen af kropsbevidsthed, så læs om nogle af fordelene her.
- Er du god ved dig selv giver det mere selvrespekt.
Når du har fået en god massage, vil du føle du har gjort noget rigtigt godt for dig selv. Når vi gør noget vi kan mærke er rigtigt og godt for os, giver det os også mere lyst til at fortsætte med at lytte til vores krops signaler. Forestil dig at du er blevet opmærksom på dine spændinger i skuldrene. Når du sætter dig ved din computer næste gang vil du være mere opmærksom på om du slapper af eller om du sidder med skuldrene oppe om ørene, og du vil måske ligefrem lytte til hvad din krop fortæller dig.
- Færre skader og overbelastning.
Mange af de skader der opstår i forbindelse med træning eller arbejde, sker fordi kroppens signaler bliver overhørt. Vi har mange klienter med diverse overbelastningsskader som er sket udelukkende fordi, der ikke i tide blev lyttet til kroppens signaler. Ud over massage som både hjælper dig med at få kontakt til din krop samt afhjælper smertetilstande, så kan udstrækningsøvelser også være en stor hjælp ligesåvel som yoga eller andre former for kropstræning.
- Mindre stress.
Ofte når vi mennesker oplever stress i forskellig grad, sker det pga længere tids overbelastning af systemet psykisk såvel som fysisk. Det sker simpelthen fordi vi har tillært os at overhøre hvad vores krop og sind fortæller os. Ofte når i begynder at have en form for stress, vil vores krop vise visse signaler. Men har vi kun ringe kropsbevidsthed vil vi ofte ikke lægge mærke til disse før det er for sent. Her kan du læse om en alternativ måde at forebygge stress!
- Mere energi og overskud.
Du bliver simpelthen sundere og livet bliver sjovere! Hvis du for fintunet din kropsbevidsthed, vil du blive bedre til at mærke hvad du har brug for. Du vil drikke når du er tørstig og spise inden du er gået sukkerkold. Mange mennesker drikker så lidt at de render rundt med noget der minder om kronisk træthed eller hovedpine, andre har svært ved at styre vægten fordi de overspiser eller symptombehandler lavt blodsukker med junk af forskellig art. Når du bliver bedre til at høre og mærke din krop, lever du meget nemmere sundt!
- Kropsbevidsthed lig med mere nydelse.
Den måske støste bonus ved at blive mere sanselig og kropsbevidst er at du med stor sandsynlighed også vil begynde at mærke din følesans blive forbedret. Selv sexlivet kan blive bedre, når der er en høj grad af sanselighed og kropsbevidsthed involveret. Nyd at selv de mindste berøringer kan begynde at føles mere intense og dejlige.
Har du selv oplevelser, hvor manglende kropsbevidsthed har ført til problemer?
Skriv gerne en kommentar eller del hvis du fandt indlægget relevant for andre end dig. Mange kan få det langt bedre ved at få mere kontakt til krop og sind, eller ved at forebygge med massage.
Skrevet af
Udd. massør & Kropsterapeut og ejer af God Krop og In2Nature. Krop, sundhed og psykologi har altid været af stor interesse for mig. Jeg er RAB godkendt, uddannet sportsmassør hos sportseducation.dk, Innowell.dk, DDZ og Axelsons. Fritiden går med natur, hav og sejlads.