JOB SOM MASSØR

Vi søger en dygtig massør. Vil du være en del af vores team så læs videre!

Leder du efter et job som massør?

Professionel massør søges hos God Krop! Har du en relevant uddannelse inden for massage– og kropsbehandling, og lever du op til RAB og/eller statens krav til momsfritagelse, så er det måske især dig, vi leder efter.

Dine kompetencer: Du har gåpåmod, er positiv og smilende, er engageret både i dit arbejde og i klinikken, er i stand til at give vores klienter en oplevelse ud over det forventelige, og du er i stand til at arbejde selvstændigt, når det kræves. Desuden matcher du som person God Krops image på den måde, at du fremstår som sund, positiv og afbalanceret.

Arbejdssted: Arbejdet vil både kunne foregå i klinikken i København og som udkørende massør til virksomheder og private. Det er derfor en fordel, hvis du har kørekort, men ikke et krav.

Fleksibilitet: Vi ser gerne, du kan være fleksibel, da en af fordelene ved at arbejde hos God Krop netop er, at du selv i høj grad er med til at planlægge dine arbejdstider.

Pt har vi primært brug for hjælp til eftermiddag/aften vagter, weekendarbejde i klinikken, samt evt hjælp til mobilmassage (altså udkørende) og til firmamassage.

God Krop er blandt andet kendt for at give god, effektiv dybdegående sportsmassage som behandling og forebyggelse og massage til gravide, men også for at være stedet, hvor klienterne bliver mødt af glade behandlere, som vil gøre, hvad de kan for at hjælpe bedst muligt og give en dejlig omsorgsfuld, afstressende oplevelse.

Da God Krop skal kunne tilbyde en bred vifte af behandlinger, også inden for wellness og skønhed, er det selvfølgelig en ekstra bonus, hvis du har evner og kunnen inden for alt fra zoneterapi til ansigtsbehandlinger. Det mest ønskelige er naturligvis massagerelaterede behandlinger.

Du vil blive ansat på lige vilkår med de andre ansatte i klinikken, og lønnen følger den officielle lønstatistik for massører. Du vil høre mere, når du henvender dig. Du kan også vælge at skrive regning, hvis du har CVR-nummer.

Vi kan ikke tilbyde fuld tid med det samme, men vi vil bestræbe os på at få så mange timer til dig som muligt, så hurtigt, det kan lade sig gøre.

Målet vil være del- eller fuldtid, alt efter dine ønsker og evner.

Opgaverne vil veksle mellem massagebehandling, journalskrivning og klargøring inden nye klienter, håndtering af betaling, evt. artikelskrivning og opdateringer på sociale medier som Facebook mm., indkøb, rengøring og diverse andre arbejdsopgaver ved drift af en klinik.

Dine nye massør kollegaer

Er det dig der skal være den nye massør hos GodKrop?

Massørteamet hos God Krop består pt. af:

  • Rasmus, som startede God Krop i 2009
  • Lars som er uddannet massør og hos God Krop siden 2014
  • Lykke som er uddannet massør og skadesterapeut
  • Og dig forhåbentligt 😀

Vi vægter kollegialitet meget højt og ser gerne, at du indgår på en naturlig og venskabelig måde i teamet.

Ønsker og forslag lytter vi til, og kan de føres ud i livet eller prøves af, gør vi det!

Din ansøgning

Er du interesseret i at fortælle lidt om dig selv og hvad du kan, så vil vi blive glade for at få en mail fra dig.

I mailen skal du skrive:

  • “Job som massør” i emnefeltet
  • Om dig selv og hvad du kan bidrage med
  • Din uddannelse og erfaring

Og vedhæft gerne et vel lignende billede.

Du er meget velkommen til at finde Rasmus Ramskov på LinkedIn eller Facebook.

Kommer vi i kontakt, skal vi ud over et møde også finde ud af, om de praktiske kundskaber matcher niveauet hos God Krop.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skrevet af Rasmus Ramskov