Massør søges
Professionel massør søges hos God Krop!
Arbejdssted: Arbejdet vil både kunne foregå i klinikken i København og som udkørende massør til virksomheder og private. Det er derfor en fordel, hvis du har kørekort, men ikke et krav.
Fleksibilitet: Vi ser gerne, du kan være fleksibel, da en af fordelene ved at arbejde hos God Krop netop er, at du selv i høj grad er med til at planlægge dine arbejdstider.
Pt har vi primært brug for hjælp til aften og formiddagsvagter, weekendarbejde samt hjælp til mobilmassage (altså udkørende) og til firmaaftaler.
God Krop er blandt andet kendt for at give gode, effektive dybdegående massager som behandling og forebyggelse og massage til gravide, men også for at være stedet, hvor klienterne bliver mødt af glade behandlere, som vil gøre, hvad vi kan for at hjælpe bedst muligt og give en dejlig omsorgsfuld, afstressende oplevelse.
Da God Krop skal kunne tilbyde en bred vifte af behandlinger, også inden for wellness og skønhed, er det selvfølgelig en ekstra bonus, hvis du har evner og kunnen inden for alt fra zoneterapi til ansigtsbehandlinger. Det mest ønskelige er naturligvis massagerelaterede behandlinger.

Vi kan ikke tilbyde fuld tid med det samme, men vi vil bestræbe os på at få så mange timer til dig som muligt, så hurtigt, det kan lade sig gøre.
Målet vil være del- eller fuldtid, alt efter dine ønsker og evner.
Opgaverne vil veksle mellem massagebehandling, journalskrivning og klargøring inden nye klienter, håndtering af betaling, evt. artikelskrivning og opdateringer på sociale medier som Facebook mm., indkøb, rengøring og diverse andre arbejdsopgaver ved drift af en klinik.
Dine nye massør-kollegaer
Massørteamet hos God Krop består pt. af:
- Rasmus, som startede God Krop for 9 år siden
- Lars som er uddannet massør
- Lykke som er uddannet massør og skadesterapeut
- Annemette som er uddannet massør og fysioterapeut
- Casper som er uddannet massør og fysioterapeut
Vi vægter kollegialitet meget højt og ser gerne, at du indgår på en naturlig og venskabelig måde i teamet.
Ønsker og forslag lytter vi til, og kan de føres ud i livet eller prøves af, gør vi det!
Din ansøgning
Er du interesseret i at fortælle lidt om dig selv og hvad du kan, så vil vi blive glade for at få en mail fra dig.
I mailen skal du skrive:
- “Job som massør” i emnefeltet
- Om dig selv og hvad du kan bidrage med
- Din uddannelse og erfaring
Og så skal du huske at vedhæfte et vellignende billede.
Du er meget velkommen til at finde Rasmus Ramskov på LinkedIn eller Facebook.
Kommer vi i kontakt, skal vi ud over et møde også finde ud af, om de praktiske kundskaber matcher niveauet hos God Krop.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vh Rasmus og teamet
Skrevet af
- Massage hvor ofte? - 16. januar 2021
- Black friday - 24. november 2020
- Gavekort til jul - 17. december 2019
GOD KROP - BARTHOLINSGADE 15 - 1356 KØBENHAVN K - Tlf.: 22 66 99 05 - kontakt@godkrop.dk
Kontor adresse Birkedalsvej 2, 4791 Borre Cvr 35230963