Firmamassage haves, massør søges!
Til firmamassage søger vi en dygtig og sympatisk massør. Muligvis fuldtid!
Et af vores større firmamassage-kunder ønsker en ordning hvor der kommer en massør ud fast hver dag. Firmaet er beliggende i København og er præget af et behageligt arbejdsmiljø. Der er ca 300 ansatte i virksomheden, så der er noget at gå igang med.
Jeg Rasmus har personligt været derude for at massere ved flere lejligheder, og det kan varmt anbefales, da det er søde ansatte, ledere og behagelige lokaler massagen foregår i.
Som det er nu, foregår massagen som “stolemassage” på selve kontorpladserne. Det er meget afslappet, men de ansatte skal selvføgeligt stadig kunne modtage en god effektiv massage, når der er behov for det, eller noget mere afslappende hvis det er det, der er behovet.
Ønsket til dig fra firmaet er, at du både kan give behandling der kan mærkes, samt en god oplevelse af personalepleje. Godt humør og “ungdommelighed” vægtes sammen med gode hænder.
Det vil højest sandsynligt kunne blive til fuldtid, og ellers kan det måske deles op så du og en kollega hver har deltid. Uanset hvad tilstræbes det at både du og virksomheden er fuldt tilfredse med massageordningen.
Er du fuldtid, bliver du ansat som timelønsansat via God Krop, og ellers vil du, såfremt du ønsker det, kunne skrive regning til God Krop Aps. Det kræver dog at du også har anden indtægt som selvstændig.
Har du før sendt ansøgning til os på et af de andre jobopslag, er du velkommen til at gøre det igen på dette. Vi får mange ansøgninger, og når ikke at kalde alle til samtale, men bestræber os på at få svaret.
For flere oplysninger om løn mm. kan du skrive til rasmus (@) godkrop.dk sammen med din ansøgning.
Husk minimum billede, lidt om dig selv og uddannelsesniveau/erfaring. Og skriv job som massør i emnefeltet, så kan jeg bedre finde din ansøgning:)
Mulig start allerede 4 april 2016.
Se her for flere oplysninger om firmamassage i København.
Læs mere om jobs som massør i København her.
Håber at høre fra dig:)