MUSKELSKADER I BAGLÅRET

Muskelskader i baglår og hasemuskulatur.

Døjer du med smerter i baglåret? Har du en baglårsskade? Stil dig op i køen – baglårsskader tegner sig nemlig for hele 29 % af alle sportsskader hos atleter!

Symptomerne på en forstrækning/fibersprængning afhænger af skadens omfang. Ved en muskelforstrækning mærkes blot en lokal ømhed efter belastningen. Ved fibersprængninger vil der være en jagende smerte i musklen. Ved en total muskelbristning vil smerten akkompagneres af et højlydt smæld. Det vil desuden være umuligt at bruge musklen, og der kommer ofte hævelser. Smerter ved tryk, udspænding og aktivering af musklen er klassiske symptomer på muskelskader i baglåret.

Diagnosticering af muskelskader i baglår og hasemuskulatur.

Man har traditionelt set klassificeret muskelskader i baglåret i 3 grader alt efter deres kliniske udseende:

Grad 1: Mild muskelskade. Typisk forårsaget af en forstrækning/overstrækning. Der er stort set fuld bevarelse af musklens struktur (normale udseende). Skaden registreres ikke nødvendigvis med det samme fordi smerten gradvist opbygges. Området omkring det skadede område kan hæve en smule. Der vil som regel ikke være smerter ved gang, men kun ved aggressiv aktivitet som løb, spring osv.

Grad 2: Moderat muskelskade. Skaden sker ofte akut og klassificeres som en delvis overrivning eller fibersprængning. Medfører ofte gangbesvær/haltende gang, fordi den skadede muskel strækkes under bevægelsen. Smerten vil være øjeblikkelig og udtalt enten midt på låret eller tættere på hæftningen under ballen.

Grad 3: Svær muskelskade. Der er tale om en decideret overrivning (dette forekommer meget sjældent). Musklen kan opleve så kraftigt og pludseligt et stræk, at der lyder et højlydt smæld.

Diagnosen stilles ved lægebesøget, hvor lægen undersøger musklen for hævelse og ømhed (palpering). Baglårsskader af grad 2 og 3 vil ofte have en anormalitet langs musklen der bekræfter diagnosen. Patienten lægges tit på maven og knæet bøjes 90 grader, da dette afslapper baglårsmusklerne. Derved bliver anormaliteterne nemmere at se.

Bevægelsesfriheden i hofte og knæregionerne testes med og uden modstand, for at finde smerter, der ikke fremprovokeres ved berøring. Formålet med lægebesøget er desuden at udelukke andre potentielle diagnoser, f. eks kan en klemt iskiasnerve give smerter der stråler ned i baglåret. Røntgen anbefales som regel kun, hvis lægen mistænker, at skaden er opstået som følge af brud på bækkenet, lårbensknoglen eller knæet. MR scanninger er altid gode til at afdække muskel- og seneskader, og kan være en stor hjælp i planlægningen af genoptræningen og restitutionstiden.

Hvad sker der under en muskelskade?

Baglåret består af 3 muskler:

  1. Den tohovede hasemuskel (biceps femoris) der sørger for fleksion i knæleddet
  2. Den halvsenede hasemuskel (tendinosus) der bøjer knæleddet og strækker hoften
  3. Den halvhindede hasemuskel (semimembranosus) der ligeledes bøjer knæleddet og strækker hoften.

Alle musklerne (med undtagelse af biceps femoris korte hoved) hæfter på siddeknoglerne.

Baglårsmusklerne arbejder tæt sammen med musklerne på forsiden af låret (quadriceps) om at kontrollere kraft og stabilitet omkring knæet. Det er samarbejdet mellem disse to muskelgrupper der tillader hverdags aktiviteter som gang, løb, hop mm.

Baglårsmusklerne har en ekstremt stor spændvidde (de løber fra knæet til hoften). Derfor er baglårene meget udsatte for pludselige forstrækninger. Studier tyder på, at risikoen for baglårsskader er størst under den excentriske sammentrækning, dvs. lige før du sætter foden i jorden og spænder musklen for at sætte af. I dette øjeblik er musklen spændt ud i sin fulde længde, hvorefter den hurtigt trækker sig sammen (man kan tænke på det som en buestreng der er spændt helt ud, hvorefter den trækkes tilbage for at blive affyret). På dette tidspunkt i bevægelsen vil bindestederne mellem muskler og sener i baglåret – der typisk sidder højt oppe under siddeknoglen eller langt nede omkring hasen – opleve en ekstremt stor belastning. Derfor er det ofte i disse områder skaderne opstår. Der opstår også hyppigt bristninger i tendinosus og semimembranosus. Bristningerne sker fordi belastningen/kraften i øjeblikket overstiger muskelstyrken.

Studier indikerer, at følgende faktorer øger risikoen for baglårsskader/muskelbristninger:

  1. Utilstrækkelig opvarmning
  2. Ubalance i muskelstyrke mellem forlår, baglår og ballemuskulatur
  3. For stramme/usmidige muskler
  4. Manglende styrke/stabilitet i core
  5. Muskelsvaghed, træthed og dehydrering
  6. Skadeshistorie og dårligt fodtøj

Akutbehandling og genoptræning.

Behandlingsforløbets længde afhænger af skadens grad. Ved muskelskader af grad 1 kræves der normalt ikke lægelig undersøgelse, men man skal alligevel passe på med at lade ømhed og smerte være mål for en skades omfang (da vi alle opfatter smerte forskelligt). Derfor kan det være en god ide at gå til lægen, selvom du blot føler en smule ømhed/ubehag.

Alle akutopståede baglårsskader (uanset grad), og muskelskader i det hele taget, behandles med RICE princippet. RICE står for rest, ice, compression, elevation and motion, og gælder de første 5-7 dage. Fremgangsmåden for behandling af muskelskader er følgende:

  1. Rest. Baglåret holdes fuldstændig i ro
  2. Ice. Is påføres det skadede område i 10-15 minutter ad gangen (ideelt set 1 gang i timen den første dag). Isen påføres indirekte for at undgå forfrysninger
  3. Compression. Baglåret bindes ind for at reducere hævelsen, f. eks med en ACE bandage.
  4. Elevation. Løft benet over hjertehøjde. Inflammationen får en masse væske til at løbe ned i benet. Det kan forhindres ved at løfte benet.

Efter de første 5-7 dage skal normal blodtilførsel genoptages med bl.a. massage, elektrisk stimulation og/eller diverse milde udstrækningsøvelser. Formålet med udstrækningsøvelserne er ikke smidighed, men at forbedre blodflowet. Derfor må du ikke føle smerte på noget tidspunkt under øvelserne!

Rehabiliteringen kan kort sagt opdeles i 3 faser:

  1. Mindsk inflammationen (5-7 dage). Når et område er inflammeret, danner kroppen en masse arvæv for at reparere sig selv. Det kan sidenhen medføre nedsat bevægelighed og kraft i musklen, og derfor er det vigtigt at reducere inflammationen. Ligesom en smule feber er godt (et tegn på at immunforsvaret arbejder), er for høj feber skidt. Det samme gælder for inflammation.
  2. Forbedr blodflowet (2-6 uger). Lav bevægelighedsøvelser/udstrækning for at slippe af med affaldsstoffer og frem derved helingen.
  3. Vend langsomt tilbage til normal aktivitet. Begynd roligt med gå- og joggeture og byg langsomt intensiteten op. Lyt til baglåret og stop øjeblikkeligt, hvis du føler smerte.

Ved baglårsskader af 1 eller 2 grad kan man som regel blot følge ovenstående råd. Ved baglårsskader af grad 3 kan det dog være nødvendigt at operere. Husk desuden at man ikke kan standardisere et behandlingsforløb: alle patienter er forskellige, og vil gå igennem de nævnte faser i forskellig hastighed. Nogle har brug for længere tid end andre.

En tommelfingerregel er imidlertid, at hvis patienten ikke kan gå smertefrit efter de første 24 timer, vil restitutionen (fase 1 og 2) sandsynligvis tage mere end 3 uger. Efter akutfasen (fase 1) kan man imidlertid godt lave fysisk aktivitet, så længe baglåret ikke belastes.

Forebyggelse af skader i baglår og hasemuskulatur.

Baglårsskader (også de akutte) opstår typisk, fordi baglårsmusklerne er for stramme. Derfor skal de løsnes op! Det gælder alle muskler i kroppen, eftersom det hele hænger sammen. Husk på at baglårsmusklerne spænder fra knæet til hoften; stramme ryg- og lægmuskler kan derfor også øge skadesrisikoen i baglårene. I modsætning til hvad mange tror, skal musklerne imidlertid ikke udelukkende løsnes op med udstrækning (det skal de til en vis grad), men ved hjælp af massage (se artiklen om High Hamstring Tendinopathy, hvor jeg går nærmere i dybden med dette).

Muskler der er varme, stærke og lange vil være langt bedre i stand til at absorbere kraft sammenlignet med muskler der er for stramme og korte. Køb en foam roller og en massagebold (eller se en professionel massør). De muskler skal løsnes op, hvis du vil undgå skader – der er ingen smutveje!

Kilder:

Medicinehealth.com, http://www.emedicinehealth.com/pulled_hamstring/article_em.htm#hamstring_overview

Sportsinjuryclinic, http://www.sportsinjuryclinic.net/sport-injuries/thigh-pain/hamstring-strain

Beakley Chris et al., The use of Ice in the treatment of acute soft-tissue injury, American Journal of Sports Medicine, 2013, http://ajs.sagepub.com/content/32/1/251.long

Ahmad Christopher S et al., Evaluation and management of hamstring injuries, American Journal of sports medicine, 2013

Rasmus Ramskov Massør og kropsterapeut

Skrevet af

Rasmus Ramskov

Udd. massør & Kropsterapeut og ejer af God Krop og In2Nature. Krop, sundhed og psykologi har altid været af stor interesse for mig. Jeg er RAB godkendt, uddannet sportsmassør hos sportseducation.dk, Innowell.dk, DDZ og Axelsons. Fritiden går med natur, hav og sejlads.