Scheuermanns sygdom

Scheuermann og spændt muskulatur – Hvad gør du når ryggen driller

Jeg har selv to ryghvirvler med Scheuermann. Og det mest karakteristiske ved tilstanden er ikke hvirvlerne i sig selv – det er musklerne rundt om dem. De spænder op. Konstant. Som om de forsøger at rette det de ikke kan rette.

Det er en fornemmelse mange med Scheuermann genkender: en ryg der aldrig rigtigt slipper, en stivhed der er der om morgenen og langsomt løsner sig i løbet af dagen, og en træthed i ryggen der ikke nødvendigvis hænger sammen med hvad du har lavet. Nogle har det i brystkassen. Nogle i lænden. Mange ved ikke engang at de har det.

Scheuermanns sygdom er en af de mere oversete årsager til rygsmerter hos både unge og voksne. Mange har vidst det siden de var teenager men aldrig fået en ordentlig forklaring på hvad det egentlig gør ved kroppen – og hvad de kan gøre ved det.

Den her side handler om det. Om hvad Scheuermann er, hvad der sker anatomisk og biomekanisk, hvilke symptomer det giver, og hvad der faktisk hjælper – ud fra både faglig viden og klinisk erfaring.

Og så fortæller jeg hvordan vi hjælper klienter med dybdegående massage. Det har jeg selv haft stor gavn af når nerver satte sig i klemme pga. mine skæve ryghvirvler.

Kort overblik over scheuermanns sygdom

Hvad er Scheuermanns sygdom?

Scheuermanns sygdom er en strukturel rygtilstand der opstår i vækstperioden – typisk i alderen 12-17 år, med peak i den tidlige teenagealder. Den er opkaldt efter den danske radiolog Holger Werfel Scheuermann der beskrev den i 1920.

Under normal vækst udvikles ryghvirvlerne som jævne cylindre med plane endeplader øverst og nederst. Vækstbruskzonerne – de såkaldte ringapofyser – danner kanten af endepladerne og er ansvarlige for hvirvelkroppens radiale vækst.

Ved Scheuermann opstår der en forstyrrelse i denne vækstbrusk, sandsynligvis som følge af en kombination af genetisk disposition og mekanisk belastning i vækstperioden.

Hvad sker der i hvirvlen?

Den præcise ætiologi er ikke fuldt kortlagt, men den mest anerkendte forklaring involverer en svaghed i endepladen der gør den sårbar over for den kompressionsbelastning rygsøjlen udsættes for under væksten.

Nucleus pulposus – den geléagtige kerne i diskuslejet – kan hernierede opad eller nedad igennem den svækkede endeplade og danne det der kaldes Schmorls knuder.

Det er indpresninger af diskusvæv ind i hvirvelkroppen, som er et klassisk røntgentegn ved Scheuermann og kan ses hos størstedelen af dem der har tilstanden.

Fordi forsiden af hvirvlen vokser langsommere end bagsiden – enten på grund af endepladeforstyrrelsen eller den øgede kompression der rammer anterior mere end posterior – udvikler hvirvlen gradvist en kileform.

Tre eller flere hvirvler med en kilevinkel på mindst fem grader hver er det klassiske diagnostiske kriterium, formuleret af Sørensen i 1964 og stadig det mest anvendte.

Thorakal og lumbal Scheuermann

Thorakal Scheuermann er den mest almindelige form og rammer typisk hvirvlerne T7-T10, selvom variationer forekommer. Den giver en øget kyfose i brystkassen og er den variant der oftest giver det synlige billede af rundryg.

Lumbal Scheuermann er knap så velkendt og rammer de nedre thorakale og øvre lumbale hvirvler, typisk T10-L2. Den giver ikke en synlig kyfose på samme måde og opdages oftere ved røntgen af lænden på grund af smerter.

Symptomerne er typisk mere udtalte smerter i lænden under og efter belastning, og tilstanden kan nemt forveksles med andre lændelidelser.

Hvem får typisk schermanns sygdom?

Scheuermanns sygdom er langtfra sjælden. Prævalensen anslås til 1-8 procent af befolkningen afhængigt af de diagnostiske kriterier der anvendes, og den reelle forekomst er sandsynligvis højere fordi mange aldrig får en røntgenundersøgelse der afslører det.

Det rammer mænd og kvinder nogenlunde ligeligt, og genetik spiller en rolle – tilstanden løber i familier.

Mange voksne har haft Scheuermann siden ungdomsårene og lever med konsekvenserne – spændinger, stivhed, rygsmerter – uden at koble det til diagnosen. Det er ikke ualmindeligt at en voksen i 30-40-årsalderen for første gang får bekræftet tilstanden ved et røntgenbillede taget af en anden årsag.

Symptomer – hvad mærker man?

Symptomerne ved Scheuermann varierer betydeligt afhængigt af graden af kyfosen, hvilke hvirvler der er involverede, og hvor langt i livet personen er.

Under væksten

I ungdomsårene er tilstanden ikke altid smertefuld. Det første tegn er ofte en synlig rundryg der lægges mærke til af forældre eller lærere, eller en træthed i ryggen efter længere perioder i oprejst stilling.

Mange unge kompenserer ubevidst ved at undgå at stå opret i længere tid og ved at søge sidde- og liggestillinger der aflaster de overbelastede strukturer.

I voksenalderen

Hos voksne er det muskulære billede mere fremtrædende. Mange oplever at ryggen er stiv om morgenen og løsner sig langsomt i løbet af formiddagen – kun for at blive tung og øm igen hen mod eftermiddagen.

Smerterne kan sidde præcis ved de påvirkede hvirvler, men ligeså hyppigt mærkes de som en diffus træthed og ømhed i hele den midtre og øvre ryg. Kompensationssmerter i nakken, lænden og skuldrene er hyppige og kan ved første øjekast se ud som selvstændige tilstande.

I sjældne tilfælde – typisk ved udtalt kyfose – kan der opstå neurologiske symptomer som følelsesløshed eller prikkende fornemmelse i arme eller ben. Det kræver hurtig lægelig udredning.

Hvornår skyldes symptomerne Scheuermann – og hvornår gør de ikke?

Det er et vigtigt spørgsmål, fordi mange af de symptomer Scheuermann giver ikke er unikke for Scheuermann.

Stivhed om morgenen, smerter langs thorakalcolumna, ømhed mellem skulderbladene og en tung ryg hen på eftermiddagen er symptomer der også opstår ved dårlig kropsholdning, svag rygmuskulatur, stillesiddende arbejde og almindelige muskulære ubalancer – helt uden strukturelle forandringer i hvirvlerne.

Forskellen er typisk at symptomerne ved Scheuermann er der hele livet – de svinger med belastning og hvile, men de forsvinder aldrig rigtigt. En rygtræthed der opstår i forbindelse med et par dårlige arbejdsuger og forsvinder igen med bevægelse og massage er sjældent Scheuermann.

En rygtræthed der har fulgt en siden teenageårene, der svinger men aldrig rigtig slipper, og som hænger sammen med en synlig rundryg eller en fornemmelse af at man aldrig kan rette sig helt op – det er mere typisk for Scheuermann.

Det er heller ikke alle med en rund ryg der har Scheuermann. Postural kyfose – en rundryg der er skabt af dårlige vaner og svag muskulatur – er langt mere udbredt og er i princippet fuldt reversibel med træning og bevidsthed.

Den adskiller sig fra Scheuermann ved at hvirvlerne har normal form, og ved at holdningen faktisk kan rettes aktivt når man anstrenger sig for det. Kan du stå fuldt oprejst med skuldrene tilbage og ryggen ret når du vil, er det sandsynligvis ikke Scheuermann.

Har du en kyfose der sidder der uanset om du prøver at rette dig op, og som har fulgt dig siden ungdomsårene, er det værd at få røntgenundersøgt.

De to tilstande kan sagtens eksistere side om side – man kan have Scheuermann og samtidig en postural komponent der forværrer det – og behandlingstilgangen er i mange henseender den samme uanset hvilken der dominerer.

Den anatomiske kæde – hvad kyfosen gør ved resten af kroppen

Det er her mange behandlere og patienter stopper for tidligt. Scheuermann er ikke bare en forandring i thorakalcolumna. Det er en strukturel forandring der sætter gang i en kæde af kompensatoriske tilpasninger i hele bevægeapparatet.

Kompensatorisk hyperlordose i lænden

Når thorakalcolumna er øget kyfotisk forskydes tyngdepunktet fremad. For at kompensere og holde blikket horisontalt øger lænden sin naturlige svajning – lordosen.

Det er en automatisk og ubevidst reaktion, men den medfører øget kompressionsbelastning på de lumbale facetled og diskus, og den holder hoftebøjerne – primært psoas major – i en forkortet tilstand.

Mange med thorakal Scheuermann har derfor kronisk stramme hoftebøjere og lændesmerter der ikke umiddelbart kobles til det der foregår i brystkassen. Vi har skrevet mere om stram hoftebøjer og psoas og de konsekvenser det giver.

Nakkens kompensation

I den anden ende af kæden kompenserer nakken ved at øge sin extension – cervikallordosen – for at holde øjnene horisontale.

Det øger belastningen på de cervikale facetled og de suboccipitale muskler, og er en af grundene til at nakkesmerter og spændingshovedpine hos folk med Scheuermann ofte kan hænge sammen med det der foregår i thorakalregionen – selvom det sjældent er der sammenhængen ledes.

Skuldrenes fremadrotation

Den øgede thorakale kyfose trækker skuldrene fremad og indad i en protraheret position. Over tid adapterer den anteriore skuldermuskulatur – pectoralis minor og subscapularis – til denne stilling og forkortes.

Det giver en reduceret skulderfleksion og abduktion og kan bidrage til impingement-lignende symptomer i skulderleddet. Rhomboiderne og den midtre trapezius, der forsøger at trække skuldrene tilbage, er i konstant arbejde – og det er her mange af de typiske spændinger mellem skulderbladene opstår.

Diskusdegeneration på længere sigt

Den øgede og asymmetriske belastning på diskuslejerne i thorakalregionen og i grænsezonerne til lænden accelererer den naturlige degenerationsproces i disse strukturer.

Det betyder ikke nødvendigvis smerter – mange har udtalt degeneration uden symptomer – men det øger sandsynligheden for at diskusrelaterede problemer opstår tidligere end hos personer uden Scheuermann. Det er en af grundene til at vedligeholdende behandling og bevægelse er relevant i et langt tidsperspektiv, ikke kun når der er akutte smerter.

Hvad sker der i muskulaturen og fascierne?

Isometrisk overbelastning og myoser

Musklerne langs rygsøjlen – primært erector spinae med sine tre komponenter iliocostalis, longissimus og spinalis, og de dybere multifidus – er designet til dynamisk arbejde med skiftende kontraktion og afslapning.

Ved Scheuermann arbejder de i stedet i en vedvarende, let-isometrisk kontraktion som forsøger at modvirke kyfosetendensen.

Det er en belastningsform muskulaturen ikke er optimeret til over lang tid. Resultatet er typisk myoser – lokale spændingsknuder i muskelvævet hvor muskelfibre kan sidde låst i vedvarende kontraktion.

De opstår særligt i de segmenter der grænser op til de påvirkede hvirvler, og de er ømme at palpere og kan udsende referred pain til de omkringliggende områder.

Fasciel tilpasning

Fascierne – bindevævet der omgiver og forbinder musklerne – tilpasser sig over tid til den position kroppen primært befinder sig i. Det sker gradvist og uden at man mærker det som en akut forandring, men over måneder og år kan det give en markant forskel i bevægelighed og den kraft der skal til for at bevæge sig ud af de vante stillinger.

Ved thorakal Scheuermann sker der en progressiv forkortning af den anteriore fascie – det bindevæv der løber langs forsiden af brystkassen, bugen og ned mod hofterne. Superficial front line og deep front line fra Anatomy Trains-systematikken er begge involverede og bidrager til den fremadtrækkende kompression.

Denne fascielle forkortning er selvforstærkende: jo mere forkortet fascie, jo mere energi kræves der for at strække sig op. Du kan læse mere om Anatomy Trains og de myofascielle meridianer.

Den faldgrube de fleste med scheuermanns sygdom falder i

En af de ting vi ser igen og igen – og jeg ved det fra mig selv – er at folk med Scheuermann ubevidst finder de stillinger der føles behagelige og fastlåser sig i dem.

Det giver fuldkommen god mening. Kroppen finder de positioner hvor de overbelastede muskler har mindst at arbejde imod. Men det er præcis her faldgruben gemmer sig. En stilling der føles afslappende i øjeblikket kan gradvist forstærke de muskulære ubalancer og den fascielle forkortning.

At sidde med hofterne vippet og overkroppen sunket fremad føles fx afslappende for mange med thorakal Scheuermann – den posteriore muskulatur slipper sit isometriske hold.

Men det øger presset på de posteriore strukturer i diskuslejerne og svækker over tid den aktive muskulære kontrol. Det samme gælder for dem der altid sover i fosterstilling, altid læner sig til den ene side, altid sidder med benene oppe og overkroppen sammenfaldent.

Kroppen tilpasser sig den position den bruger mest. Og ved Scheuermann er det en tilpasning man ikke har råd til at forstærke. Kropsbevidsthed handler her ikke om at sidde rigtigt hele dagen – det er urealistisk og skaber sin egen form for spænding. Det handler om variation og om at lære at mærke hvornår kroppen låser fast.

Hvad hjælper på scheuermann?

Massage – behandler det bløde væv, ikke hvirvlerne

Massage er en af de mest direkte veje til at afhjælpe de muskulære og fascielle konsekvenser af Scheuermann. Det handler ikke om at behandle hvirvlerne – de kan ikke ændres med manuel terapi. Det handler om at arbejde med det bløde væv der kompenserer for dem.

De fleste klienter vi ser med Scheuermann har smerterne i ryggen – og det er der vi bruger størstedelen af behandlingstiden. Ikke kun i det thorakale område, men hele vejen fra lægge og haser i bunden, op gennem den lumbale muskulatur, videre langs thorakalcolumna og op til nakken.

Det kan lyde som en bred tilgang, men det er præcis det der er brug for, fordi Scheuermann ikke bare belaster ét segment – det belaster hele den posteriore kæde igennem kompensation og tilpasning.

Mange af de smerter klienter forbinder med Scheuermann opstår ikke direkte fra hvirvlerne, men fra muskler der er blevet så kronisk spændte at de begynder at klemme de nerver der løber igennem og imellem dem.

Det giver en smertefornemmelse der kan minde om nerveudstråling, men som ofte letter markant allerede efter første behandling når muskelspændingen falder.

I selve behandlingen arbejder vi typisk dybdegående med erector spinae og multifidus langs hele rygsøjlen, med rhomboiderne og den midtre trapezius der holder skuldrene fra at falde yderligere fremad, med levator scapulae og de suboccipitale muskler der kompenserer øverst i kæden, og med quadratus lumborum og glutealmuskulaturen der bærer meget af den kompensatoriske belastning fra lænden.

Triggerpunktterapi er central – at finde og behandle de specifikke myoser der har opbygget sig over tid og udsender referred pain. Det er ikke altid behageligt, men det er det der giver den fornemmelse af at et område “slipper” som mange klienter beskriver som det mest markante ved behandlingen.

Cupping bruges til at løsne de overfladiske fascielle lag og øge blodgennemstrømningen lokalt langs thorakalcolumna og i de posterolaterale strukturer. Gua sha er effektivt til at mobilisere fascie i de lag der grænser op til huden og den overfladiske muskulatur.

Ved mere fremskreden Scheuermann med udtalt kyfose kan det være relevant også at arbejde med forsiden af kroppen – brystkassen, de interkostale muskler og den forreste fascie.

Den anteriore fascielle forkortning er selvforstærkende ved udtalt kyfose, og arbejdet med forsiden kan give en mærkbar forskel i bevægelighed og i hvor meget energi det kræver at holde en mere oprejst stilling. Men for de fleste klienter vi ser er bagsiden det primære og det der giver den største umiddelbare lindring.

Vil du booke en behandling?

Udstrækning – den forreste side er nøglen

Mange med Scheuermann strækker ryggen og bagsiden af kroppen. Det er ikke forkert – men det er ikke det mest effektive sted at starte. Den forreste side af kroppen er det der trækker. Brystkassen, de interkostale strukturer, bugen, hoftebøjerne. Det er her den fascielle forkortning sidder.

Fase 1 – passiv åbning

En foamroller på tværs langs rygsøjlen i thorakalregionen, så du kan ligge på ryg og lade tyngdekraften åbne brystkassen passivt. Hold positionen 3-5 minutter. Det skal mærkes som en stræk og en åbning – ikke som smerte.

Flyt foamrolleren til forskellige niveauer langs brystkassen og mærk hvor der er mest stivhed. En liggende bryststretch med armene ud til siden i T-form åbner den interkostale fascie. Hold 60-90 sekunder på hver side.

Fase 2 – aktiv mobilisering

Katte-ko-bevægelsen i firbenet stilling med fokus på at thorakalcolumna tillades at bevæge sig – ikke kun lænden. Åbning af brystkassen i stående stilling: fingrene flettet bag nakken, albuer ført bagud, let extension i thorakal – hold 20-30 sekunder, gentag 5-8 gange.

Hoftebøjer-stretch i udfaldsstilling med bækkenet skubbet fremad – hold 60-90 sekunder. Den forreste fascielle kæde fra hoftebøjerne op gennem bugen og brystkassen er forbundet, og en god hoftebøjer-stretch har effekt langt op i systemet.

Fase 3 – styrke og kapacitet

Rows i alle varianter styrker rhomboiderne og den midtre trapezius og modvirker skuldrenes fremadrotation. Face pulls med elastik styrker den posteriore skulder. Y-T-W-øvelser på maven aktiverer specifikt de midtre og nedre trapeziusfibre – bruges med let vægt og høj gentagelsesantal.

Thorakal extension over en foamroller aktiverer thorakale extensorer og mobiliserer ledene på samme tid.

Scheuermann i arbejdslivet

For mange med Scheuermann er arbejdsdagen den største udfordring. Ikke fordi arbejdet i sig selv er farligt, men fordi mange timer i den samme stilling giver muskulaturen præcis det den ikke har brug for: langvarig statisk belastning uden variation.

Kontorarbejde foran skærm trækker kroppen naturligt fremad og nedad. Skuldrene glider fremad, nakken skyder frem, og den thorakale kyfose accentueres.

Det mærkes typisk som en stigende tyngde og ømhed i den midtre og øvre ryg i løbet af eftermiddagen, en stivhed der sætter sig når man rejser sig efter at have siddet længe, og en træthed i ryggen der ikke hænger proportionalt sammen med hvad man har lavet.

Hvad du kan gøre i løbet af arbejdsdagen

Variation er vigtigere end den perfekte ergonomiske stilling. En stilling der er god i ti minutter er bedre end den perfekte stilling i tre timer.

Rejs dig op mindst en gang i timen – ikke for at strække ud i tre minutter, men for at bryde det statiske mønster. Stå i et par minutter, gå til printeren, hent vand.

Skærmhøjde og afstand spiller en rolle. En skærm der er for lav trækker nakken fremad og nedad og forstærker den kompensatoriske cervikale extension. Skærmen bør være i øjenhøjde eller let under, og afstanden bør være stor nok til at du ikke læner dig fremad for at se.

Korte pauseøvelser – åbning af brystkassen mod dørkarm, albuer ført bagud med fingrene bag nakken – kan indarbejdes i løbet af dagen uden at det kræver en tøjomklædning.

Sport og fysisk aktivitet med Scheuermann

Scheuermann er ikke en grund til at undgå sport og fysisk aktivitet – tværtimod. Bevægelse er en af de vigtigste faktorer for at holde muskulaturen funktionel og reducere de kroniske spændinger.

Men der er forskel på hvilke aktiviteter der understøtter kroppen og hvilke der konsekvent trækker i den forkerte retning.

Det generelle princip: aktiviteter der åbner kroppen og styrker bagsiden er gode. Aktiviteter der konsekvent folder kroppen fremad og nedad over lang tid kræver en bevidst modvægt.

Kræver mere opmærksomhed

Cykling – særligt på en racercykel med lav styrhøjde – holder kroppen i en vedvarende fleksionsstilling og kan forstærke den anteriore fascielle forkortning over tid. Det bør balanceres med udstrækningsøvelser der åbner den forreste kæde, og styrhøjden bør justeres så overkroppen ikke kollapser fremad.

Tunge løft i fleksion – markløft med afrundet ryg, gentaget løft af tunge genstande fra lav position – øger presset på de allerede belastede strukturer og bør enten undgås eller udføres med meget bevidst teknik.

Scheuermann og søvn

Søvn er kroppens primære restitutionsvindue – og for folk med Scheuermann er søvnkvaliteten direkte relateret til hvor godt muskulaturen restituerer om natten.

Mange med Scheuermann oplever at sove sig ind i de stillinger der føles naturlige – fosterstilling, på siden med overkroppen sammenfaldent – og vågne med en ryg der er stiv og øm.

Det er ikke nødvendigvis fordi stillingen er skadelig i sig selv, men fordi en fastlåst stilling over mange timer ikke giver muskulaturen den variation den har brug for.

En god madras der understøtter rygsøjlen i neutral stilling uden at synke for meget, og en pude der holder nakken i forlængelse af ryggen frem for at knække den op eller ned, kan for mange gøre en mærkbar forskel.

Det er dog individuelle præferencer der varierer, og den bedste måde at finde frem til det på er at mærke efter om man vågner med mere eller mindre stivhed end aftenen forinden.

At sove på maven er generelt ikke hensigtsmæssigt ved Scheuermann, fordi det kræver en kraftig rotation i nakken og øger den kompressive belastning på de thorakale strukturer. Er det den naturlige søvnstilling, kan en pude under maven reducere lændekurven og mindske belastningen.

Vi har skrevet mere om træthed i kroppen og stivhed om morgenen på separate sider for dem der oplever disse symptomer som en primær udfordring.

Scheuermann og relaterede tilstande

Scheuermann eksisterer sjældent alene. Tilstanden påvirker hele rygsøjlens biomekanik og sætter gang i en kæde af kompensatoriske forandringer der over tid kan give symptomer langt fra de primært påvirkede hvirvler.

Rygsmerter hos folk med Scheuermann sidder ikke altid der hvor hvirvlerne er påvirkede. Nakkesmerter og spændingshovedpine er hyppige øverst i kæden. Lændesmerter og iskiassmerter kan opstå som følge af den kompensatoriske hyperlordose og det øgede pres på de lumbale strukturer.

Skoliose kan forekomme i kombination med Scheuermann og er ligesom Scheuermann en strukturel forandring i rygsøjlen der ikke kan rettes men kan håndteres. Ved mistanke om at lændesmerter er relaterede til diskuspåvirkning kan du læse mere på vores side om diskusprolaps.

Hvornår skal du søge hjælp?

Hvornår giver det mening at booke en behandling

Hvis du ved at du har Scheuermann og oplever vedvarende spændinger og ømhed i ryggen, er massage et godt sted at starte. Det gælder særligt hvis du mærker myoser langs thorakalcolumna, stivhed om morgenen der løsner sig langsomt i løbet af dagen, og smerter der ikke hænger direkte sammen med fysisk aktivitet.

Regelmæssig behandling giver det bedste resultat – ikke nødvendigvis hyppig, men konsekvent. Det er ikke en tilstand der kureres med én behandling. Det er en tilstand der kræver løbende vedligehold af det bløde væv, ligesom en bil med en strukturel skavank kræver lidt mere opmærksomhed end én uden.

Hvornår bør du kontakte læge eller speciallæge

Hvis du mistænker at du har Scheuermann men ikke har fået det bekræftet, bør du starte hos din praktiserende læge der kan henvise til røntgenundersøgelse. Diagnosen kan ikke stilles uden billediagnostik.

Hvis du oplever neurologiske symptomer – følelsesløshed, prikkende fornemmelse i arme eller ben, svaghed i benene eller problemer med vandladning – bør du søge lægelig udredning hurtigt.

Ved udtalt kyfose og vedvarende stærke smerter der ikke responderer på konservativ behandling, massage og træning, kan en ortopædisk kirurg vurdere om der er basis for yderligere tiltag. Kirurgisk behandling er sjælden og forbeholdt de mest udtalte tilfælde.

Ofte stillede spørgsmål om Scheuermanns sygdom