Ildsjæl søges!
Er du uddannet inden for sundhed, eller er du bare god til at skrive artikler, så har jeg måske et bi-job til dig?
Vi har løbende brug for dig, der kan skrive gode artikler om diverse skavanker og spændende ting om krop og sundhed. Det er selvfølgeligt en fordel, hvis du har viden selv, så du bare kan skrive løs, men men er du god til at finde og omsætte viden er det også ok.
Vi aftaler lønnen sammen. Indholdet skal være i orden. Og indholdet skal være langt nok til at give vores læsere den viden der er nødvendig. Det er dels nye artikler men også omformulering/uddybelse af eksisterende artikler om krop og sundhed.
Det kunne være noget lig denne spændingshovedpine men må gerne være mere saglig/videnskabelig og længere. Eller denne skinnebensbetændelse.
Jeg glæder mig til at høre fra dig. Vær sød at dele dette opslag hvis du tror det er noget for en du kender. Forestiller mig det kunne være noget for en fysioterapeutstuderende eller lignende.
Måden artiklerne skal skrives på, skal selvfølgeligt være så de dels
- giver et indblik i selve problemet
- er skrevet så alle almindelige mennesker kan forstå det
- beskriver årsag, behandling, forebyggelse
- symptomer
- bidrager læseren med noget brugbart.
Kender du til wordpress så du kan skrive det direkte herinde, så er det super, men eller er et almindeligt tekstdokument ok. evt oprettet på google drive. Der kan det hele tiden tilgås online så det er super smart.
Hvis du er hurtig på aftrækkeren, så skriver du en artikel om et emne eller symptom vi ikke allerede har skrevet om. Og kender du til massage og ved du hvordan massage kan hjælpe, så er du selvfølgeligt velkommen til at flette det ind. Formålet er primært, at give vores klienter mulighed for at forstå de kropslige problematikker, der kan opstå. De fleste artikler kommer til at ligge i vores database over symptomer og andre i vores blog.
Har du mod på at lave videoer er det bare et plus.
Husk at artiklerne skal være unikke (dvs, no copypasting).
Jeg kan kontaktes pr mail, eller via facebook og du er selvfølgeligt altid velkommen til at skrive i kommentarfeltet.
Vh Rasmus Ramskov