TILBUD PÅ MASSAGE!

Lars og henrike har fået tid i morgen mandag eftermiddag.
Book og skriv "afbudstid" i noten . Så får du 20% rabat,
når du betaler i klinikken efter massagen.

ER DU TRÆT AF DINE RYGSMERTER?

Få mere overskud, bevægelighed og energi uden at have ondt i ryggen

Rygsmerter er rigtig ubehagelige, de fleste har prøvet at have ondt i ryggen, men der er håb!

Ikke færre end 9 ud af 10 voksne mennesker oplever nemlig en eller anden form for rygsmerter i løbet af deres liv. 5 ud af 10 voksne i arbejde oplever endda smerter i ryggen hvert eneste år!

Men hvorfor gør rygsmerter så ondt? Hvorfor er rygsmerter så udbredt en lidelse?

Det skal jeg forsøge at gøre dig klogere på. I denne artikel dykker vi lidt ned i rygsøjlens anatomi og forklarer en ting eller to, så du forhåbentlig kan få en bedre forståelse af, hvorfor du har ondt i ryggen.

Hvis du allerede nu bare er klar til at få hjælp, så kan du enten  læse om hvordan sportsmassage hjælper mod rygsmerter eller booke en tid nedenfor.

rygsmerter

Sådan føles rygsmerter

Selvom dine rygsmerter kan opstå som følge af et utal af forskellige årsager (f. eks ulykker, sportsskader, dårlige vaner osv.), er symptomerne som regel rimelig identiske:

  • Vedvarende smerter og/eller stivhed et eller flere steder langs rygsøjlen.
  • Markant smerte eller ømhed lokale steder i nakken, i den øvre ryg eller lænden – særligt efter tung styrketræning eller anstrengende aktivitet. Sådanne smerter kan være tegn på muskelubalancer eller dårlig teknik/kropsholdning. Man skal dog være opmærksom på, at smerte i overkroppen godt i sjældne tilfælde kan være et tegn på hjertestop – søg derfor læge, hvis du er usikker!
  • Kroniske smerter/irritation i lænden efter at have stået op eller siddet ned i længere tid.
  • Smerter der stråler fra lænden, ned i balle og baglår og ud i lægge og tæer. Kan f. eks udspringe som følge af afklemning af iskiasnerven (læs vores artikel om lændesmerter her).
  • Smerter og føleforstyrrelser der stråler ud i forskellige områder af kroppen, f. eks arme og ben. Kan f .eks udspringe af diskusprolaps, hvis prolapsen trykker på en eller flere nerverødder.

Derfor får du ondt i ryggen!

Der kan være 1000 forskellige årsager til, at du har ondt i ryggen. Du har sikkert hørt om lumbago, hold i ryggen, skæv ryg, diskusprolaps, hekseskud og mange, mange flere ryglidelser – og du er helt sikkert interesseret i at finde ud af, hvorfor du har ondt i ryggen!

Det er dog lettere sagt end gjort. Ryggen er som tidligere nævnt en kompliceret blanding af væv, nerver og knogler, som i princippet alle kan klemmes, vrides e.l. – og derved give dig smerter.

Det er derfor utrolig svært – for ikke at sige umuligt – at fortælle dig, hvorfor netop du har ondt i ryggen uden en MR scanning (fordi symptomerne ligner hinanden så meget)! Derfor er det altid vigtigt at opsøge en læge, når du har vedvarende rygsmerter, så du kan få afdækket, om du har en ryglidelse der kræver særlig behandling! Læs evt hvad sygeplejerske Hanne Ellegaard har skrevet.

Rygmarven muliggør bevægelse

Ryggen er et vanvittig komplekst netværk af nerver, muskler, sener og led. Rygsøjlen begynder i nakken og ender i halebenet.

Inde i rygsøjlen løber rygmarven og nerverødder, hvorfra nerveimpulser bliver sendt fra ned gennem rygmarven fra hjernestammen og ud til musklerne gennem kroppens sindrige system af nervebaner.

Hjernen skal bearbejde 10 kvadrillion (det er 100 millioner milliarder milliarder) instruktioner i sekundet og de instruktioner der skal ud til kroppens muskler og organer sendes med nerveimpulser der bevæger sig med ca. 400 km/t. Alle de instruktioner, der går fra hjernen og ud til kroppen og omvendt, sendes via rygmarven.

Derfor er det ufattelig vigtigt, at du passer på ryggen!

Sådan beskytter rygsøjlen rygmarven

Rygsøjlen er S-formet, når man ser den fra siden. Dvs. at halsdelen buer fremad, brystdelen buer bagud og lænden buer fremad. Det er en konstruktion der gør rygsøjlen bedre til at fjedre.

Rygsøjlen er opbygget af 24 knoglehvirvler, 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler der danner led mellem hinanden. Hvirvlerne er mindst i nakkeområdet og størst i lændeområdet, fordi det er her, de skal bære den største vægt.

En ryghvirvel består af en knoglekrop fortil og en hvirvelbue bagtil. På hvirvelbuen sidder en torntap (som kan mærkes, hvis du trykker på rygsøjlen) og en tværtap som sidder på siden. Disse hvirvelbuer styrer rygsøjlens bevægelser.

Hvad er en diskus? Og hvad betyder prolaps?

Nej, en diskus er ikke en ting, man kaster med.

Imellem ryghvirvlerne sidder der bruskskiver (bedre kendt som diskus) der fungerer som ”støddæmpere” under bevægelse. Når du belaster rygsøjlen, trykkes diskusen nemlig sammen. Efterfølgende rettes den ud igen, når belastningen fjernes.

Bruskskiver består af en ydre ring (bindevævsringen) og en kerne. Kernen er i begyndelsen blød, fordi den er meget vandholdig, men den bliver med årene mere hård, tør og stiv. Det medfører bl.a. at fjedringen gennem rygsøjlen forringes.

Med alderen nedbrydes den ydre ring, hvilket kan få den bløde kerne til at pose ud mod rygmarvskanalen (et diskusprolaps).

Prolaps betyder faktisk bare ”at falde ud”. Jo mere stiv og hård den indre kerne er, jo større er sandsynligheden for, at den vil trykke på nerverødder et eller andet sted, hvilket kan give smerter og følelsesløshed der stråler ud i forskellige steder af kroppen afhængigt af, hvor prolapsen sidder.

Trykker prolapsen på rygmarven kan man også opleve lammelser og spasticitet.

ryghvivel diskusprolaps

Hvad kan jeg gøre for at få en sund og stærk ryg?

Først og fremmest skal du tænke over, hvordan du behandler din ryg i dagligdagen.

Når ryggen er S-formet (dvs. når du har en god, neutral kropsholdning), er trykket nemlig ligeligt fordelt over bruskskiven. Men når du bøjer dig forover, klemmes bruskskiven kun på forsiden og strækkes på bagsiden, hvor den er svagest – det er skidt!

Forestil dig at du ovenikøbet løfter noget tungt i denne position. Det kan i sidste ende føre til slid og degenerering af bruskskiven og give dig diskusprolaps i en alt for tidlig alder!

Bevægelse og en aktiv livsstil er rigtig god forebyggelse mod rygsmerter.Og husk endelig hvad udstrækning og smidighed betyder for kroppen!

Bruskskiverne har nemlig ikke nogen decideret blodforsyning, og derfor får de næringsstoffer fra den væske der trækkes ind og ud, når bruskskiverne trykkes sammen under bevægelse (med korrekt teknik).

Derudover er det vigtigt at huske på, at ryggen består af rigtig mange muskler der gør bevægelse af rygsøjlen mulig!

Det er naturligvis vigtigt at træne disse muskler til at modstå højere belastning. Styrkeøvelser som dødløft, squat m.fl. er lige så fantastiske for din ryg, hvis de udføres med korrekt teknik, som de kan være invaliderende, hvis de udføres ukorrekt! Læs derfor om korrekt teknik på nettet eller opsøg en ekspert der kan vise dig, hvordan man udfører styrkeøvelserne med korrekt teknik.

Du har faktisk også et helt muskelkorset bestående af bækken-, mave- og rygmuskler der alle sørger for at stabilisere rygsøjlen. Det er afgørende for din holdning og din evne til at løfte, løbe og gå korrekt, at du har tilstrækkelig styrke i muskelkorsettet. Det moderne core-træning er ikke blot en modedille – der er noget om snakken (så længe man holder in mente, at armbøjninger, maverulninger osv. også er core-træning).

Stræk ud, massér og motionér

En ting er at have tilstrækkelig styrke i musklerne – en anden ting er at have velfungerende muskler.

Det er vigtigt at holde muskler, sener og led sunde og ”velsmurte” med jævnlig motion, massage og udstrækning. Arvæv, stramhed osv. forskellige steder i kroppen kan medføre at musklerne i din ryg belastes unødvendigt meget, hvilket kan medføre skader, afklemning af nerver osv.

Næsten alle rygsmerter kan forebygges og behandles, hvis man tænker på at have en god kropsholdning, lever en aktiv livsstil, styrker sine muskler, og hvis man sørger for at ALLE muskler fungerer, som de skal.

Alarmklokker på at det ikke er tilfældet, er bl.a. store styrke- og ømhedsforskelle mellem højre og venstre, pludselige overbelastningsskader eller markant ømhed.

Kildehenvisninger

Rasmus Ramskov Massør og kropsterapeut

Skrevet af

Rasmus Ramskov

Udd. massør & Kropsterapeut og ejer af God Krop og In2Nature. Krop, sundhed og psykologi har altid været af stor interesse for mig. Jeg er RAB godkendt, uddannet sportsmassør hos sportseducation.dk, Innowell.dk, DDZ og Axelsons. Fritiden går med natur, hav og sejlads.