Massageordning – en investering i medarbejdernes trivsel
I en travl hverdag kan det være svært at finde tid til at passe på sin krop, og mange ansatt oplever, at arbejdsrelaterede spændinger og skader bliver en fast del af deres liv. En massageordning på arbejdspladsen eller en massageløsning, hvor medarbejderne kan få behandling i en klinik, kan være en effektiv måde at forebygge og behandle arbejdsrelaterede gener. Massage hjælper med at reducere muskelspændinger, forbedre blodcirkulationen og mindske stress – noget, der i sidste ende kan føre til færre sygemeldinger og øget velvære blandt medarbejderne.
At investere i en massageordning er ikke blot et ekstra frynsegode – det er en aktiv indsats for at sikre sunde og tilfredse medarbejdere. Når kroppen fungerer optimalt, øges produktiviteten, og arbejdsglæden forbedres. Flere virksomheder har allerede indset fordelene ved at tilbyde massage på arbejdspladsen, og resultaterne taler for sig selv: færre smerter, bedre trivsel og et mere positiv arbejdsmiljø.
Hvad er en massageordning, og hvordan fungerer den?
En massageordning er en fleksibel løsning, hvor en virksomhed kan tilbyde massage til sine medarbejdere enten på arbejdspladsen eller i en klinik. Der findes forskellige modeller for, hvordan en sådan ordning kan tilrettelægges, alt efter virksomhedens behov og ønsker. Læs mere om firmamassage.
Massage på arbejdspladsen – fleksibel behandling i arbejdstiden
Mange virksomheder vælger at få en massør ud på arbejdspladsen med faste intervaller, f.eks. ugentligt eller månedligt. Her kan medarbejderne booke tid til en behandling i løbet af arbejdsdagen, hvilket gør det let og tilgængeligt for alle. Massagen kan foregå i et separat rum på arbejdspladsen eller i en mobil massagestol, der kan placeres i et roligt hjørne. Fordelen ved denne løsning er, at medarbejderne ikke skal tage tid ud af deres fritid for at få behandling, hvilket øger sandsynligheden for, at de faktisk får prioriteret deres krops velbefindende.
Behandlingerne kan tilpasses den enkelte medarbejders behov. Nogle har brug for fokus på nakke og skuldre, mens andre døjer med smerter i lænd eller arme på grund af ensidigt gentaget arbejde. En professionel massør vil kunne målrette behandlingen og give gode råd til, hvordan medarbejderne bedst muligt kan forebygge spændinger og smerter i hverdagen.
Massageordning i klinikken – en pause fra arbejdsdagen
En anden mulighed er en massage løsning, hvor ansatte har adgang til behandling i en klinik i stedet for på arbejdspladsen. Dette kan være en fordel for virksomheder, der ikke har plads eller mulighed for at tilbyde massage internt. Eller ønsker de ansatte skal bruge tilbuddet i deres fritid.
Medarbejderne får mulighed for at booke tider direkte i klinikken, hvor de kan modtage en mere dybdegående behandling i rolige omgivelser. Denne løsning kan også være attraktiv, hvis nogle medarbejdere foretrækker at modtage massage uden for arbejdstiden eller ønsker en længere behandling end det typisk er muligt på arbejdspladsen.
Nogle virksomheder vælger at dække hele eller en del af behandlingsprisen, mens andre tilbyder en aftale, hvor medarbejderne selv betaler, men til en reduceret pris gennem en rabataftale på massage. Dette gør massage mere tilgængeligt for flere og kan være med til at skabe en kultur, hvor trivsel og sundhed prioriteres. Læs om fradragsmuligheder for sundhedsordninger her.
Fordele ved en massageordning for virksomheden
Når en virksomhed investerer i en massageordning, er det ikke kun medarbejderne, der får gavn af det – det er også en fordel for selve virksomheden. En af de største gevinster er reduktionen i sygefravær. Mange sygemeldinger skyldes smerter i nakke, skuldre, ryg og arme, som ofte opstår på grund af stillesiddende arbejde, ensidige bevægelser eller fysisk belastende opgaver. Regelmæssig massage kan afhjælpe disse problemer og dermed mindske behovet for sygemeldinger.
Massage hjælper også med at reducere stress, hvilket er en væsentlig faktor i forhold til trivsel og produktivitet. Når medarbejderne føler sig godt tilpas, arbejder de mere effektivt og med større engagement. Desuden kan en massageordning være et stærkt redskab til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Flere og flere jobsøgende lægger vægt på sundhedsordninger og personalegoder, og en massageordning sender et signal om, at virksomheden værdsætter sine ansatte og deres velbefindende.
Ud over de helbredsmæssige fordele er der også en positiv effekt på arbejdsmiljøet. Når medarbejdere oplever mindre fysisk ubehag, forbedres deres humør og motivation. Dette skaber en bedre stemning på arbejdspladsen, hvor folk er mere tilfredse, mindre stressede og generelt har en højere arbejdsglæde. Læs mere om fordele ved virksomhedsmassage her.
Typiske arbejdsrelaterede skader og belastninger, der kan behandles og forebygges med massage
Forskellige brancher medfører forskellige belastninger for kroppen, og en massageordning kan hjælpe med at forebygge og lindre mange af de mest almindelige problemer.
Kontorarbejde og stillesiddende arbejde
Medarbejdere, der sidder foran en skærm hele dagen, oplever ofte nakkesmerter, smerter i skuldre og rygproblemer. Mange udvikler musearm eller spændingshovedpine på grund af dårlig arbejdsstilling og gentagne bevægelser. Massage kan løsne op for spændingerne, forbedre blodcirkulationen og mindske risikoen for kroniske smerter.
Håndværkere og fysisk krævende jobs
Bygningsarbejdere, elektrikere, VVS’ere og andre, der arbejder med tunge løft og gentagne bevægelser, er særligt udsatte for slid og belastningsskader i ryg, skuldre og knæskader. Regelmæssig massage kan hjælpe med at reducere muskelspændinger og fremme restitutionen, så kroppen bedre kan holde til den daglige belastning.
Sundheds- og plejepersonale
Personer, der arbejder inden for sundhedssektoren, har ofte et fysisk krævende arbejde med tunge løft, skæve arbejdsstillinger og lange vagter. Dette kan føre til smerter i lænd, skuldre og arme. En massageordning kan hjælpe med at forebygge arbejdsskader og give personalet et tiltrængt afbræk fra de fysiske belastninger.
Lager- og transportbranchen
Lagerarbejdere, chauffører og andre i transportsektoren oplever ofte problemer med ryggen på grund af tunge løft eller lange perioder i en fastlåst siddestilling. Det kan blandt andet føre til problematikker med iskiasnerven. Massage kan løsne op for spændinger og forbedre mobiliteten, hvilket kan bidrage til færre skader og en højere livskvalitet.
Detail og servicefag
Medarbejdere i detailhandlen og servicefag står ofte op hele dagen og går meget rundt, hvilket kan føre til ømme fødder, knæsmerter og spændinger i kroppen. Massage kan afhjælpe disse gener og hjælpe med at forebygge mere alvorlige problemer som hælsporer og seneskedehindebetændelse.
Hvordan kommer man i gang med firmamassage?
En massageordning kan skræddersys til virksomhedens behov. Nogle virksomheder vælger en ordning, hvor de betaler en fast pris for et bestemt antal timer om måneden, mens andre foretrækker en model, hvor medarbejderne selv betaler en del af prisen.
Det er vigtigt at tage højde for virksomhedens størrelse og behov. Mindre virksomheder kan ofte starte med en fleksibel løsning, hvor en massør kommer ud en gang om måneden, mens større virksomheder kan tilbyde massage ugentligt.
For at sikre, at massageordningen bliver en succes, er det en god idé at have en let tilgængelig bookingløsning, så medarbejderne hurtigt og nemt kan booke en tid. En fast tidsplan, hvor medarbejderne ved, hvornår massøren er tilgængelig, gør det også lettere at planlægge.
Hvorfor vælge God Krop til jeres massageordning?
Når I vælger os til jeres massageaftale, får I en professionel løsning, der er tilpasset jeres behov. Vi har erfaring med at behandle arbejdsrelaterede skader og spændinger, og vi ved, hvor vigtigt det er at få løsnet op for musklerne, inden smerterne bliver kroniske.
Vi tilbyder fleksible løsninger, uanset om I ønsker massage på arbejdspladsen eller i klinikken. Vores massører er erfarne og kan skræddersy behandlingerne til den enkelte medarbejders behov.
En investering i en massageordning er en investering i jeres medarbejdere – og i jeres virksomhed. Når medarbejderne trives, præsterer de bedre, og det kan mærkes på bundlinjen.
Vi giver primært massage i København, men kommer ud til aftaler på hele Sjælland.
Kontakt os hvis i kunne tænke jer at at få et tilbud på massageordning til virksomheden

Skrevet af
Udd. massør & Kropsterapeut og ejer af God Krop og In2Nature. Krop, sundhed og psykologi har altid været af stor interesse for mig. Jeg er RAB godkendt, uddannet sportsmassør hos sportseducation.dk, Innowell.dk, DDZ og Axelsons. Fritiden går med natur, hav og sejlads.